United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var, som Berg selv folte en pludselig Ro, efter mange Timers stumme Hidselse, ved sine egne Ord. -Nej, det har jeg jo sagt, det har jeg jo sagt ... Ogsaa Madam Bolling blev paa en Gang roligere og begyndte at torre sine Ojne; og, ligesom undskyldende sig paany, sagde hun: -Aa ja se, man gor jo meget af lidt, meget af lidt, Skovrider.... Men, hvem har sine Sanser hvem har sine rigtige Sanser?

Berg sad ved Vinduet naermest Trappen der kunde man se hele Laengen, hvor Bolling, stottet af Tine, blev ved at stotre frem og tilbage i den sidste Sol: -Ja, der kravler han, sagde Madammen, der kom op ad Trappen og fulgte Bergs Blik : aa, ja han faar dog slikket lidt Sol. Berg gik ud, ned over Pladsen til Laengen. Ja, her er Lae, Skovrider, her er Lae, sagde Bolling og tog hans Haender i sine.

Han fortalte naesten altid om sin Ungdom nu: om da han var paa Skolen og da han blev Lieutenant om "de forste Aar", "de glade Dage", sagde han. -Da man folte det raske Hjerte banke, Hr. Skovrider, sagde Tinka og gav sig selv et antageligt Rap til venstre. Og Berg lo og blev ved at fortaelle.

-Ja, sagde Fru Lund og rystede paa Hovedet, hvor hun i Nakken havde fire smaa Krøller, som var ombunden med et Fløjlsbaand: men det kommer vel af, at det hjemme hos os ikke altid arter sig ligedan ... Gud véd, hvordan det gaar til. -Saa ta'er vi os en Snaps, Skovrider, sagde Brandt, der sad og saá, saa paa den ene og saa paa den anden: Har Barnet noget?

Det er sgu Fanden galeme sandt, Skovrider! sagde Proprietær Jørgensen med Taarer i Øjnene og trykkede Forstraadens Haand mellem begge sine Hjemmene , naar bare vi har dem ! Og man tømte paa ny et Bæger og raabte et dundrende Vivat! Lidt efter var der et Par af Selskabet, som rejste sig og forlangte deres Vogne. Og noget efter et Par til. Og saa en hel Klynge.

Hvis jeg var Skovmand, vilde jeg ogsaa blive gal i Hovedet over alle disse Folk, der kommer løbende ud i Skovene. Men egentlig maa du jo kunne føle det bedre end jeg, som Søn af en Forstmand har din Fader været lige saadan, Harald? Min Fader var kongelig Skovrider, dette var jo en ubehøvlet Betjent. Aristokrat! Naa, du talte da ikke synderlig demokratisk om Folk, der tager i Skoven.

Madam Bolling blev ved at byde: -Tine, du skulde selv ta' dig en Bid, sagde hun, hun smager ikke Mad, Skovrider, hun smager ikke Mad. Berg vidste ikke, hvorfor han naesten tvang hende til at spise, hvorfor han vilde , at hun skulde spise ligesom han. Men hun gjorde det, og de sad ligeoverfor hinanden foran Madam Bolling.

Jeg har jo gemt de gamle Boger ... Bolling har jo laert hende det ... han har jo selv laert hende det ... og Tine har altid haft rigtig en kon Skrift ... det har hun ... Og nu sidder han jo og ser i de gamle Boger han er jo ikke til mere han er ikke til mere, Skovrider.

-Ja, vi har saa, sagde Skovrideren -Hm ja, det er svært saa Folk de gifter sig nuomstunder ... -Det er jo Verdens Gang, Kæmner Sørensen. -Ja, og Kæmneren slog lidt med Stokken: lad dem om det. Han saá op paa Lund: -Jeg er bleven for gammel, Hr. Skovrider, jeg blander mig ikke i noget. Skovrideren sagde noget om, at det var vel ogsaa det klogeste. -Det klogeste? -Her sidder man....

-Man maa jo liste sig til det, Skovrider, sagde hun, naar Huset er fuldt og Bolling ... og Bolling er snavs. Og Tine gaar osse rundt og mister Humoret jo, du gor Tine hun gaar helt hjerteangst man ser det ud af Ojnene naar de Kanoner broler. -Men naar kun De er sund, sluttede Madam Bolling og saa op og ned ad Berg med sine gode Ojne. Jeg si'er jo til Bolling: naar kun Skovrideren er sund.