United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg følte, hvorledes Fortvivlelsen tog mig mer og mer. Havde jeg ikke haft dig, var jeg bleven Selvmorder allerede den Gang, men jeg kunde ikke dynge den Sorg paa de øvrige. Senere blev jeg roligere. Jeg lærte at se paa det, der nu skete, som en retfærdig Straf, jeg skulde lide. Og samtidig begyndte der at dæmre som et Haab bag Fortvivlelsen.

Lidt efter lidt lagde Stormen sig noget, og den 29. var Vejret saa meget roligere, at Dick vovede at hejse Top- og Mesansejlet for derved at forøge Skibets Fart og støtte dets Bevægelser. Det var ham en uhyre Lettelse, at "Pilgrim" ikke længer var et hjælpeløst Legetøj for Vind og Vove, men atter lod sig styre og beherske.

Han vilde blot blive let ud og maaske volde Bøg en Ærgrelse. Saa foldede han sine Hænder og bad til Gud, at Fejlen ikke maatte være der men at Velsignelse maatte gro op af det Menneskeværk, der idag skulde staa sin Prøve. Og da han havde gjort det, følte han sig roligere til Mode. Nede fra Etagen nedenunder lød der Klaverspil op til ham. Der var Nogen, der øvede sig paa en Melodi.

Brød den ud, maatte Berg med som Reserveløjtenant, og han vilde have sin Kone og Herluf bort i alle Fald: i Skovridergaarden maatte der dog ansættes en Vikar. Og han vilde være roligere, naar han vidste Kone og Barn i Behold hos sin Fader og Søster i København. Hun gav efter; iaften skulde de, hun og Herluf, rejse med Dampskibet, som anløb Sønderborg ud paa Natten.

Imidlertid følte jeg mig ikke roligere i Sindet, og jeg besluttede derfor at gaae ind til Corpus Juris og betroe ham, hvad jeg havde paa Hjerte. Vel maatte jeg være forberedt paa, at han vilde lee mig dygtig ud og muligvis i de næste Dage forfølge mig med sine Spotterier, men det forekom mig ogsaa, at det kunde være en Slags retfærdig Straf, som jeg taalmodig maatte underkaste mig.

Der blev en lille Pavse: Det er i Virkeligheden en meget betydelig Vekselmasse, der er i Omløb paa Deres og Deres Fa'ers Navn, sagde Hr. Hein roligere. Adolf syntes, at Timetallene paa Kronometret gik rundt som et Hjul, men han smilte og sagde: -Ja, det vil jo altsammen være ændret, naar først Prioriteten er ordnet, Hr. Konferentsraad.

Carl fulgte efter, og da de igen gik ved Siden ad hinanden, gentog han i samme Tone. -Det eneste Ellen hørte det og rystede paa Hovedet: Nei Carl det skal man ikke søge ... Hun gav sig til at gaa roligere for at tvinge Oprøret, hvori hun var kommen. Men hun kunde ikke finde noget ligegyldigt at sige, og de taug begge.

Saa tvang han sig og sagde: "Han har jo skrevet et Par Artikler i Bladet," sagde han, "og ... De skal ikke være bange ..." Han standsede, fortsatte derpaa roligere; "Det er maaske kun en Overgang." Nina saa spørgende op, "Men de Artikler ... var de ikke ... sære?" "Jeg tror bestemt han har Talent," sagde Hoff. "Tror De?" Det kom hurtigt, med et Glimt af Haab.

-Men ved De hvad, Vilsac, og hun talte noget roligere man kan fødes med de besynderligste Ønsker. Gjætter De, hvad der som Barn var mit høieste Ønske?

Og saa vendte al hans Smærte sig da til Had, Had mod ham Otte Iversen. Den Tanke frelste ham, at lægge Otte Iversen øde. Han blev straks roligere og begyndte i Tanken at martre og dræbe . . . saadan og saadan skulde Otte Iversen komme til at blinke for Kniven, saadan vilde han se ham traadt flad af Ulykke og brækket Led for Led.