United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da hun nu blev stillet til Forhør for Biskoppen og Stift-Amtmanden, var hun i Begyndelsen hel besvadsig og vidste vel at forsvare sig; men omsider gik hun til Bekjendelse og sagde, at af Begyndelsen, der hun var i hendes Alders trettende Aar, fandt hun undertiden til noget krybendes i hendes Laar og Lemmer, hvilket man samme Tid indbildte hende at foraarsages ved noget ondt, som skulde være hos hende, hvorudover hun og i Begyndelsen ikke andet vidste, end at der var noget Spøgeri hos hende.

Med denne Relation fulgte et Brev til Biskoppen, hvorudi Mag.

En Del af Præsterne, som af Biskoppen var beskikket til at gaa hannem til Haande med de to første at opvarte, kom og selv udi Tvivl, at det var enten nogen naturlig Sygdom eller og selvgjort Værk eller og en Blanding af begge Dele hos disse ny besatte, men ingen af dennem turde offentlig sige Mag.

Han lod ogsaa falde adskillige spodske og foragtelige Ord baade imod Biskoppen og Provsten, og ingenlunde vilde afstaa hans Mening, hvor udover de skiltes ad og drog hver sin Vej hjem igjen. Dette skete i Junii Maaned. Henrettelse.

Man var strømmet sammen for at følge fra hele Stiftet. Kongen lod sig repræsentere ved sin første Adjutant. I sin lange Tale ytrede Biskoppen, at man med denne Mand begravede en svunden Tid, og at det var smukt at se saa mange vise Respekt for det, hvis Tid var omme, men som man dog burde hædre, fordi det var Fædrenes Gerning.

Oluf paany hos Biskoppen om flere Præster, foregivendes, at han ikke troede, at der var sket større Ting og Tegn siden Apostlernes Tider, end der nu skete i Thisted.

De fik den frem; men Madam Bolling kunde naeppe faa den paa med sine stakkels Haender. -Det var Bispen, Bispen nu var de der da alle til Doms. Endelig gik hun ind. Biskoppen stod i den forreste Stue. Hun kunde ikke tale, og hun turde ikke se op i hans Ansigt.

Biskoppen selv i lige Maade havde hørt saa mange underlige og sælsomme Ting refereres om dennem, at han og kom udi den Mening, at her maatte være noget Djævelskab hos dennem. Helst efterdi han havde meget gode Tanker om Mag. Olufs Lærdom og Retsindighed og forsikrede sig om , at han ikke gav noget an, som han jo tilforn efter Ritualet vel havde overvejet og rigtig befunden.

-Jeg horte om Deres Sorg, og saa vilde jeg dog se herind, sagde Biskoppen langsomt og mildt og tog begge hendes rystende Haender: Stakkels Barn Deres stakkels Barn. Madam Bolling loftede Ojnene imod ham, og et ubeskriveligt Smil lagde sig som et pludseligt Lys over hendes Ansigt. -Aa Gud, aa Gud, mumlede hun og kyssede hans Haender. Bispen tog dem bort og traadte hen til Tine.

Men de havde vigtige Grunde, hvoraf de lode sig bestemme: Frygt for de Hindringer, som muligen kunde lægges Høiskolens fri Udvikling i Veien af Embedsmænd, som ikke vare den Danske Nationalitetssag gunstige, foraarsagede, at man ønskede Høiskolen anlagt i det Tørninglenske, hvor man haabede at kunne formaae Hans Majestæt til at overdrage Overopsynet til Biskoppen i Ribe, hos hvem man forudsatte et venligt Sindelag for Sagen; Gaarden laa midt imellem Øst og Vest; den havde et godt Vaaningshuus, hvor to Skolestuer og Bolig for tvende Lærere uden Vanskelighed kunde indrettes; endelig ønskede man snarest muligt, helst med Sommerens Begyndelse, at kunne aabne Skolen.