Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
I Kirken sang de igen staerkt lod de mange Stemmer. Biskoppen rorte sig ikke: "Hvor er Lammet, Offerlammet?" spurgte Isak, syg i Sind, da Slagtofret var berammet med ham selv paa Bjerget ind. Bange for sit unge Liv, paa den blanke Offerkniv peged han og sagde: "Lammet, hvor er det, til Dod opammet?"
Da Biskoppen, som for er meldet udi Begyndelsen af denne Allarm, havde ladet Maren Spillemands og denne Kirsten Langgaard kalde for sig, og han selv stod i Tvivl om dette Værk, efterdi Mag. Oluf saa haardt forfægtede det, talte han nogle latinske Ord til hende for at fornemme, om hendes Djævel kunde forstaa det. Dette eneste Ord tog Mag.
Hun var evig i Forretning: Det gik jo alt i et i disse Skraekkens Tider. Hun blev ved at neje, til hun var helt inde paa Sidevejen. Men Biskoppen trak Hovedet tilbage uden at have kendt hende. Foran ham korte Fru Appel. Hun sad alene paa et underligt, hojt Koretoj, mens Vinden tog i hendes lange Slor og loftede det hojt op over Vejen.
Svaermen var borte, og Landet var atter stille. Som dod laa den stivnede Jord. En Vogn naesten jog ind mod Bispens, saa Biskoppen stak Hovedet ud af Kaleschen for at se, hvem det var. Det var Madam Esbensen, der blev saa forfaerdet ved at se Bispen, at hun formelig gav sig til at neje foran sin gumpende Stol. Hun var hojrod og foraset.
Hun havde og mest raabt og beskyldt fornemme godt Folk; men nu, da hun var alene, og af Kommissarierne herom blev tilspurgt, klagede hun aldeles intet over nogen, som hende denne Svaghed kunde have forvoldet, sagde derhos, at hun vel havde kommet til Aalborg i Begyndelsen, da Stift-Amtmanden og Biskoppen havde Bud efter hende, men Mag. Oluf raadede hende derfra.
Oluf havde udi sin Relation og Brev til Biskoppen været nidkær for at faa en Trolddoms-Inkvisition anrettet, saa blev her og i disse Dage ført mangfoldige Tingsvidner imod de anheftede gamle Kvinder, alle af Indhold, at Djævelen af de besattes Munde havde beskyldt dennem.
De derimod vrængede med Munden, spyttede og brugte andre foragtelige Gebærder, dog ej anderledes end at ethvert Menneske, som sig saadant vilde foretage, kunde efterabe. Derpaa sagde Biskoppen til Mag. Oluf, at han ikke fandt noget Besættelses Tegn hos disse Mennesker. Mag.
Og som just i samme Dage, som Mag. Olufs forskrevne Relation til Biskoppen ankom, holdtes det almindelige Landemode der i Stiftet, saa gav Biskoppen derfor Ordre til Præsterne udi de tre næstomliggende Herreder ved Thisted, at de skulde gaa Mag. Oluf til Haande og betjene disse tvende Mennesker tillige med hannem.
Fjeldmurene er vildt sønderrevne; paa Toppen af den laveste ligger Biskoppen af Cavillons middelalderlige Borg i Ruiner, men naar man staar paa et Sted, hvor man ikke kan se den, synes man at finde den igjen ogsaa paa alle de andre Tinder. En hel Kreds af Klippepynter har samme Former og samme graaliggule Farver som de forvittrede Borgruiner.
Oluf, som paa fjerde Maaned havde paa sin egen Haand drevet Værket, indskikkede saadan en Beretning til Bispen, som følger: imens. Biskoppen var den bekendte Jens Bircherod, der i sin Dagbog omtaler Sagen.
Dagens Ord
Andre Ser