United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Derudover forandrede Magister Oluf hans Mening og erklærede hende ligeledes for at være af Djævelen legemlig besat, begyndte derpaa at betjene dem begge som besatte og læste og sang adskilligt for dennem, som alt gik derpaa ud, at her var en Djævel i hver af dennem. Nu var der i Byen paa samme Tid nogle Studentere, dennem bragte Mag.

I de tre følgende Dage forandrede Vindens Retning og Styrke sig dog ikke synderligt, men Barometrets Viser sank stadig indtil den stod paa 28 Grader. Himlen blev mørk og overtrukken, og Skyerne hang saa lavt, at de næsten gik i et med den Taage, der steg op fra Havet. Solen formaaede ikke at gennemtrænge Mørket, og det var saaledes umuligt at bestemme Stedet, hvor den stod op, og hvor den gik ned.

"Der staar noget Boeuf," sagde Sofie tilsidst, og saá fra Arbejdet hen imod Williams Krog. "Jeg er ikke sulten." Han forandrede ikke Stilling; "Tak." Der blev en ny Stilhed. Fra Bordet saá begge Søstrene undertiden sky paa Broderen; han stirrede frem for sig og bevægede Hovedet ledeløst frem og tilbage. Der var noget maskinmæssigt ved det. "Hvor det stormer," sagde Nina.

Herluf følte sig kun som bedøvet og saa ganske uskikket til at tænke, mens han, idet han gik ned mod Østergade, vendte sig mekanisk Gang paa Gang for at stirre forbavset tilbage paa lille Fru Sterns forandrede Ansigt. Paa Østergade kom Adolf imod ham.

Denne Nat laa vi i en Kro paa en Bjergtop, og næste Morgen steg vi ned i Dalen paa den anden Side. Da Morgenen faldt paa, var vi kommet omtrent tredive Mile videre. Landet forandrede sig hurtigt, der blev mer og mer klippefuldt, og Opgangene og Nedgangene blev mere stejle.

Men Mikkel laa uskadelig i det tyste Rustkammer, hvor Vaaben og Faner dækkede Murene og skumle, tomme Harnisk stod i Række langs Væggene rundt om Baaren. Kongen gik ind og saa til Mikkel hver Dag og græd bitterligt. Mikkel forandrede ikke Stilling. Han begyndte at skimle paa Panden. Kongen stod og rystede paa Hovedet over ham og græd.

Decbr. 1842, at jeg saa Høyen første Gang. Han modtog mig med stor Venlighed, og vi havde en lang Samtale om den nye Opgave, jeg havde stillet mig. I Samtalens Løb sagde han, at nu misundte han mig, men om nogle Aar vilde han ikke misunde mig; han kunde ikke spaa mig bedre Skjæbne end Brøndsted; "det var et Studium, som ingen Interesse mødte." Hvor ere Tiderne ikke forandrede!

Tys! udbrød hun, idet hun lagde Pegefingeren paa mine Læber og betragtede mig med et pudsigt, forskræmt Udtryk. Men strax forandrede det sig næsten indtil Surmuleri: Og du, der sagde saa koldsindig, at det var lige meget, om Værelserne kom til at ligge i hver sin Etage Men overfor Opvarteren, Kjære Ja ja, jeg veed nok

-Naa, Gud ske Tak, sagde Karl, og han forandrede ikke Stilling, før Drosken holdt og de naaede Restauranten, hvor Kelnerne løb i det meget Lys mellem mange Gæster, og de fik et Kabinet. -Det er det gamle, sagde Ida med saadan en lys Stemme, og hun fik Kaaben af. -De er s'gu alle éns, sagde Karl, der allerede var midt i Studiet af Spisesedlen.

Saa forandrede hun pludselig Tone og fortsatte Hvis Baronessen kommer herind, haaber jeg, at du viser dig! Og dermed trak hun sig tilbage og lukkede Døren. I samme Øjeblik greb hendes Mand fra Skrivebordet en tung Flintekile, der benyttedes som Brevpresser, og slyngede den efter hende. Den ramte Væggen over Dørkarmen, slog et Hul i Tapetet og faldt buldrende ned paa Gulvet.