United States or United Arab Emirates ? Vote for the TOP Country of the Week !


Gardinerne var trukket fra. Og Fruen var endnu ikke kommet til sig selv ... William vilde løbe ind, men Berg standsede ham i Døren til Kabinettet. "Dør hun," hviskede Drengen, "dør hun?" "Det vil vi ikke haabe," sagde Berg og gik ind. "Det vil vi ikke haabe." William støttede sig til Dørkarmen, og rev krampagtigt i Portièren. Det var, som skulde han kvæles under den pludselige Fortvivlelse.

Og der væltede en bred Knægt i Læder, raslende af Jærn, ind gennem Døren som en rasende Stud med Selen og Hamlen paa Haserne, hans lange Sværd slog mod Dørkarmen og fjedrede i Balgen. Axel stod i Skjorten, vaabenløs, det var som blæstes han tilside.

Saa forandrede hun pludselig Tone og fortsatte Hvis Baronessen kommer herind, haaber jeg, at du viser dig! Og dermed trak hun sig tilbage og lukkede Døren. I samme Øjeblik greb hendes Mand fra Skrivebordet en tung Flintekile, der benyttedes som Brevpresser, og slyngede den efter hende. Den ramte Væggen over Dørkarmen, slog et Hul i Tapetet og faldt buldrende ned paa Gulvet.

-Kære Kate, hvor Du marcherer, sagde Fru Mourier fra sin Sofa. -Jeg tænker, sagde Kate og vandrede videre. -Men kunde Du ikke gøre det siddende, sagde Fru Mourier. Pludselig havde Kate sat sig med begge Mynderne foran sig, og rejste sig saa igen. Henne ved Døren strakte hun Armene op langs Dørkarmen. -Er det iaften, vi skal paa Koncert? sagde hun og saá ud i Luften. -Ja.

Og han sammenholdt paany alle Omstændigheder ... hendes Luner ... hendes Væsen ... det Hele fra den sidste Tid.... Han fo'r sammen, da det bankede paa Døren, og raabte saa »Kom ind« han troede, det var Værtens Pige. Men det bankede igen, forknyt, saa det næsten var uhørligt, og han rejste sig for at lukke op. Det var Mathilde, der stod lænet mod Dørkarmen.

Nu havde hun dem, og hun stod op midt mellem Børnene. -Nu, nu, raabte Børnene. -Ja. Og hun kastede dem, som i Grams, ned mod Børnenes oprakte Arme: -Til Dig, og -Til Dig, og -Til Dig, raabte hun, mens Børnene jublede. Faderen var traadt frem i den aabnede Dør. Lænet til Dørkarmen stod han tavs og betragtede Moderen og sine Børn.

Over Dørkarmen hang et irret Messingbækken. Døren var laaset, Mikkel tog Hammeren og lod den falde. Der gik flere Minutter. Men Mikkel var taalmodig. Endelig hørte han Skridt udenfor, og en Nøgle blev stukken i Døren. I det samme mindedes Mikkel sært nok en Gang for mange mange Aar siden, da han havde hvisket ind ad Nøglehullet i St. Nicolaj Kirke i København.

-Olivia, Fingrene af Munden. -Naa, ja, det har jeg sagt, det bliver sidste Gang, Du faar Skindkant om Kaaben ... Jeg mulede, der var jo altid en eller anden Stump af Kanten, der hang løst og dinglede; jeg véd ikke, hvordan det var, men jeg og Regine, vi blev nu en Gang forpjuskede. -Ja, saa kan Du gaa. Jeg løb med Tasken bus paa Dørkarmen.

De ældre strømmede sammen i Dørene, det ene Hoved ved det andet; William blev trykket helt op mod Dørkarmen af en svær Dame, som traadte ham paa Foden og gav sig til at vifte sig meget stærkt og klagede over Varmen. Hun saá ogsaa meget echaufferet ud med kobberrøde Kinder og strittende Strudsfjer. Nina dansede ud med sin Herre.