United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, det gik saa vidt, at han, naar hans Søstre gjorde Toilette, lurede bag Døren ind til deres Værelse for gennem Nøglehullet at fange et Glimt af deres hvide Lemmer. Og alligevel endte det arme Menneske med at blive Præst! Det var hans kære Forældre, som næsten tvang ham dertil ved Bønner, Forestillinger og Trusler, som Forældre ofte have for Sæd.
Men hun fandt Døren til Dagligstuen aflaaset; og da hun kiggede ind gennem Nøglehullet, saa hun ham vandre rundt derinde, nøgen til Bæltestedet, medens han hudflettede sin blottede Ryg med et knudebesat Reb, saa han stønnede ved det. I Rædsel havde hun da hugget sine knyttede Hænder mod Døren og raabt: Far, Far, hvad er det dog! Luk op! Lad mig komme ind! Hører du! Hører du!
Men Schrøder slap Karl von Eichbaum, Drengen, og løb pludselig ind til Fru von Eichbaums Dør. Gennem Nøglehullet saá hun hende sidde ubevægelig og bleg foran sine Lys. Frøken With havde ikke sluppet Falkenstjernes Skuldre og han mærkede hendes Haand iskold ved Siden af sin Kind. Naar Lynene kom, saá han hendes Ansigt, lighvidt, og hendes Øjne, der saá ud, som var de grønne.
Over Dørkarmen hang et irret Messingbækken. Døren var laaset, Mikkel tog Hammeren og lod den falde. Der gik flere Minutter. Men Mikkel var taalmodig. Endelig hørte han Skridt udenfor, og en Nøgle blev stukken i Døren. I det samme mindedes Mikkel sært nok en Gang for mange mange Aar siden, da han havde hvisket ind ad Nøglehullet i St. Nicolaj Kirke i København.
Hun gav sig ikke engang Tid til at tage Overtøjet af. Da hun stod foran Døren, lyttede hun først med tilbageholdt Aandedræt. Derpaa bankede hun paa: Helmuth, det er mig! Intet Svar. Helmuth! ... Er Døren til Kontortrappen ogsaa laaset? spurgte hun Niels Tjener, der var fulgt efter hende. Ja, Deres Naade; vi har prøvet! Fru Juliane bøjede sig ned for at kigge gennem Nøglehullet.
Og Mikkel listede hen til Kirkedøren med sin Pergamentstrimmel i Haanden, hvorpaa han havde skrevet Forsværgelsen. Han bøjede sig ned mod Nøglehullet og for straks tilbage, ramt af en kold Luftstraale under Øjet. Satan hyttede sig, han kom ikke. Saa drog Mikkel et dybt, skamfuldt Suk og skruppede af.
Inger hun hørte det, men hun blev liggende noget og lyttede efter. Blæsten peb ganske sagte i Nøglehullet. Var det maaske kun den husvilde Vind, der bad derude? Da flyttede nogen sin Fod paa Dørstenen udenfor, da bankede det saa naadeligt. Staa op Inger, luk mig ind. Hun rejste sig under hede Taarer, hun kom ubændigt til at græde. Men da blev hun bange og maatte tøve.
Duroc fyldte den, medens jeg skar en Stump Lys til. Jeg tror ikke, at en Ingeniør kunde have lavet en bedre Murbrækker. Saa lagde jeg Oste ovenpaa hinanden og stillede Minen paa dem, lige tæt op til Nøglehullet. Derefter tændte vi Lyset og søgte Ly i Krudtmagasinet, hvis Dør vi lukkede efter os.
Børnene kom ud af Sengen, men der var stukket Papir i Nøglehullet. Inde i Dagligstuen laa Moderen paa Gulvet det fortalte Pigerne ned foran Kasserne. Hele Gulvtæppet flød med Pakker og med Halm og med Sager. Og Moderen raabte: -Nej, nej, det er til Nina.... -Se dog, se dog, her er til William... . Og videre søgte hun, i Halm og i Papirer. Der var ikke det Sted, hvor det ikke flød.
Dagens Ord