United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gardinerne var trukket fra. Og Fruen var endnu ikke kommet til sig selv ... William vilde løbe ind, men Berg standsede ham i Døren til Kabinettet. "Dør hun," hviskede Drengen, "dør hun?" "Det vil vi ikke haabe," sagde Berg og gik ind. "Det vil vi ikke haabe." William støttede sig til Dørkarmen, og rev krampagtigt i Portièren. Det var, som skulde han kvæles under den pludselige Fortvivlelse.
Ida hørte det, halvt i Søvne, og helt mekanisk satte hun de bare Fadder ud paa det strikkede Tæppe foran sin Seng. Nu maatte hun op. Hans Christensen var der med Mælken. Hun tændte ikke Lys, men listede sagte rundt i Mørket og fik Klæderne paa sig. Hun saa blot Moderen, der sov siddende oprejst i sin Seng, som en bred Skygge, der dækkede Daglysningen bag Gardinerne.
Værelset var blevet gjort i Stand til Sølvbryllupet og gemte endnu en svag Lugt af Kalk og Maling. Gardinerne var trukket for Vinduerne. Udenfor i Haven kvidrede Fuglene. To midaldrende Koner staar i Samtale ved Sengens Hovedgærde. De har vadsket og »klædt« Husherren og skal nu hjem til Middagsmaden.
Hidsig blev hun ved at tale, pegende paa Gardinerne, der var graa, paa Gulvtaeppet, der sledes bort, paa Bordene, som var stovede skaeldende foran den blege Berg, som forte de knyttede Haender op og ned foran sit Bryst uden at kunne tale til hun pludselig brast i Graad: -Aa, nej, aa, nej, men ingen staar det ud, ingen staar det ud, jamrede hun, mens hun graed.
En Solstraale smuttede ind mellem Gardinerne og faldt spillende hen over Sengens Dække, der et Øjeblik syntes at bevæge sig, som om Frantz Uldahl nu i sin Ensomhed slap Latteren løs. Men ingen fik nogen Sinde Forklaring paa, hvorfor denne sære Mand sit hele paatvungne Ægteskab igennem havde gaaet rundt og moret sig saa kongeligt.
-Det er Nattergalene, sagde Bai. Iaften maa vi ind og høre, hvordan de kvidrer. Katinka holdt sig tæt til Salslængen, da de gik. Men man saa ingenting. -Inte kikke, sagde Bai, Entré ved Kassen.... Inde bag Gardinerne begyndte en Kvinderøst med Skrig at anraabe "min Charles".... Oh min Charles send mig dog et Brev -Aa, sagde Katinka; hun blev staaende ved Vinduet og nikkede. Det er den
Hun bar forsigtig Lyset over Loftet for den spredte Halms Skyld og hun var inde. Hun saa paa alt, paa Gardinerne, der var blevet skidne og graa, paa Gulvet, der var slidt af de mange Fodder, og sin Seng, hvor fremmede Maend havde ligget. Her havde hun levet hele sit Liv. Hun blev siddende stille paa Kanten af sin Seng foran det braendende Lys.
Pludselig sagde hun: -Hent Sofie; og holdt, med et Greb af sin Haand, Mantillen sammen om sig, mens hun, uden Støtte, gik gennem Stuerne ind i Sovekamret. Hun havde aabnet sit Chatol og sad, med Hænderne i Skødet, foran et lille Træskrin, der stod paa Klappen, da Sofie kom ind i Sovekamret, hvor Gardinerne var rullede ned og der var halvmørkt.
Inde i Balsalen var Luften varmere, Herrerne bragte Isvand, og man sloges om Likørbakkerne; Damerne valgte de kølige Kroge bag Gardinerne, hvor de sad gemte i Halvmørket, mens de bevægede Vifterne i store Buer. Ude paa Gulvet dansede man ivrigere. Den opførende Herre raabte, førte an i Løb i Turene.
Deres Hjerter var blevet tunge, som om der ventede dem en Ulykke. Saa rev de Døren op og saá hende. Stella havde rejst sig og var gaaet Frem midt paa Gulvet, der maatte saa Kræfterne have svigtet, og hun stod støttet til Bordet. Gardinerne var trukket helt for, men selv i Kabinettets Mørke saá Børnene et Ansigt, blegt som Døden, forfærdelig mager. Øjnene skinnede dybt inde i Hovedet.
Dagens Ord