United States or Israel ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Du sprang jo ned fra Vognen, ligesom Jens slog Døren i ... og badus var Kjolen i to Flænger ... Marschalinden lo og lo. Moderen maatte ud paa Gulvet for at vise, hvordan de havde slæbt, de to Flænger. -Det var græsseligt, sagde Fru Harriette og, pludselig pegende paa Bordopsatsen, spurgte hun: -Hvad er det for Blomster? -De er vist fra Aalbygaard, sagde Faderen. -De er dejlige.
Bolling havde set hende. Men han rorte sig ikke. Han tog kun sin Stok og forte den i sin rystende Haand pegende rundt fra Sojle til Sojle og talte med sit svaere Maele: -Det er Ransgaarde. -Det er Staugaarde. -Det er Dybbol Madam Bolling kunde ikke tale. Heller ikke graed hun blev kun ved at bevaege de foldede Haender hjaelpelost op og ned. -Det er Dybbol, sagde Bolling igen.
-Der er vel ikke no'et, til der ka' hjælpe, sagde den anden. Georg nikkede. Men med et pludselig forandret Udtryk i sit Ansigt hviskede han, pegende ind mod Døren: -Han er osse skidt. Det var, som Udtrykket i Georgs Ansigt paa en Gang spejledes i den fremmedes: -Er han? sagde han og hans Stemme fik ligefrem Klang. -Vores Baronesse er osse snavs, hviskede han.
Hidsig blev hun ved at tale, pegende paa Gardinerne, der var graa, paa Gulvtaeppet, der sledes bort, paa Bordene, som var stovede skaeldende foran den blege Berg, som forte de knyttede Haender op og ned foran sit Bryst uden at kunne tale til hun pludselig brast i Graad: -Aa, nej, aa, nej, men ingen staar det ud, ingen staar det ud, jamrede hun, mens hun graed.
Men den Gang betød denne pegende Straale intet andet for mig end et glædeligt Tegn paa, at Veiret klarede. Dette Lys blev gradvis stærkere og bredte sig, da Mure og Gavle begyndte at bevæge sig og langsomt glide tilhøire. Jeg skimtede endogsaa en Smule blaa Luft over dem, og idet Kirketaget forsvandt, havde det en mat Blyglands. Men saa vaskede Regnen igjen ned ad Ruden.
I Forgrunden sad et Par unge Piger og knyttede Net, medens de samtidig gjorde Jav med en Hovedstads-Laps, der var signaliseret ved Hjælp af en Malerkasse og havde en umiskjendelig Lighed med Stephensen. Ved hans pegende Haandbevægelse og de unge Pigers leende Blik var det aabenbart antydet, at der i denne Knytten-Net skulde lægges en dybere Betydning.
Hun stod i Døren mellem de to Stuer, stadig talende, pegende og raadende, placerende Møbler, fejende de gamle Sager ud, saa inderlig venlig mod Fru Brandt, venlig, som om hun slog hende: -Der sætter Du saa det, og der det søde Henriette ... her kan blive nydeligt Fru Brandt bød Kaffen om i Sølvkanden, Brandts Hædersgave, den fra Jubilæet.
Dagens Ord