United States or India ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der er Ting, til hvilke jeg aldrig kunde nedlade mig Handlinger, jeg aldrig kan forstaa det er dem, som lægger ... lægger Mile mellem mig og disse Folk. Ellen lænede sig til Bassinkanten og saa paa Guldfiskene, der skinnede i Vandet. Winsløw betragtede hende ... Han saa fra hendes Skikkelse udover Haven, fornem med sine regelrette Bede og sine Stenvaser. -Ja sagde han De passer til dette Billede.
Han gik igen hen til Sofaen og arrangerede Puderne store, pragtfulde, svære Puder af gammelt italiensk Brokade, stive af Sølv og Guld. "Kom!" bad han. "Sid her ved Siden af mig og lad os tale sammen; De sidder Mile borte fra mig, og jeg vil gerne tale Fornuft med Dem."
-Ja, ja, sagde han, ja, ja det er ikke anderledes. Han stod op og tog Frakken paa for at gaa hjem. Hr. Stær gik saa tungt i Trapperne, som om han bar de Mile af Papir, han i tyve Aar havde skrevet fulde, i en uhyre Victoriarulle paa sin Ryg. Berg gik hen ad Gangen, ind til sig selv, for at sé, om der var Korrektur.
Denne Nat laa vi i en Kro paa en Bjergtop, og næste Morgen steg vi ned i Dalen paa den anden Side. Da Morgenen faldt paa, var vi kommet omtrent tredive Mile videre. Landet forandrede sig hurtigt, der blev mer og mer klippefuldt, og Opgangene og Nedgangene blev mere stejle.
Allerbedst hun er saa mild som Solskin, kan der gaae ligesom en Sky over Ansigtet paa hende, og endda hun sidder mig ganske nær, kan det være som hun var hundrede Mile borte. Det er hun da endelig ogsaa, eftersom hun er en adelig Frøken og jeg kuns en fattig Skriverkarl.
Situationen var saa alvorlig, som vel muligt, for disse Mennesker om Bord paa et Skib, der ikke længer havde nogen Kaptajn og intet Mandskab, og som, hundreder af Mile fra det nærmeste Land, var prisgivet Vind og Strøm og Forsynets Naade.
Imidlertid alt dette saaledes passerede, kom det forskrækkelige Rygte om disse tvende Mennesker udi Thisted omsider Biskoppen for Øren, som boede 10 Mile der fra Stedet. Han skrev derpaa Præsten Mag. Oluf til for at fornemme, hvorledes dermed var beskaffet, hvorpaa Mag.
Men hver Gang den uhyre Lyd begyndte paany i hans Øre, var den kommen nærmere og gennemskingrede ham forfærdeligere end før. Det var den samme Lyd, han havde sporet i sin Ungdom, men da var den svag og fjærn, tusinde Mile borte. Siden var den vokset, hver Gang den mindede ham. Og nu var Gnyet saa vældigt, at der ikke var andet, Mikkel blev borte deri. Det var Lyden af en Stenkværn.
Han blev saa stormende varm af Elskov, at han red til i Firspring. Mindet om Kirsten rykkede ham nær, han maatte se hende. Axel glemte, at der var gaaet næsten et Aar siden sidst, at der laa hundrede Mile imellem, han red i strakt Galop vesterpaa ad Kongevejen. Da Hesten efter en Times uafbrudt Galop slog over i Trav, huskede Axel naturligvis paa, at der var langvejs til Danmark.
Armene havde de fri for at de kunde bære Byrder, men om Livet fik de en tung Jærnlænke. Saaledes, ude af Stand til at bevæge sig til højre eller venstre, belæsset, og pint af Bøjler og Lænker skulde de nu gaa hundreder af trælsomme Mile, drevet frem af Opsynsmændenes Piskeslag.
Dagens Ord