Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Tine syntes, det var, som fulgte han dem med Ojnene over Vandet, mens han sagde det; og hun vilde finde noget at sige, der kunde muntre ham, hjaelpe paa Humoret. Det er vel derfor, du sidder her, sagde hun til sig selv, det manglede blot, du skulde tvine selv. Men hun fandt ingenting.
Her var Fred, her, hvor et Menneske dode og Livet var forbi. -Han vaagner, sagde Fru Appel. Halvt i Sovne begyndte han at klage. Tine stod sagte op og taendte stille Lampen og satte sig igen. Den Doende slog Ojnene op, men han saa ikke mer de store Ojne var brustne og han jamrede svagt under sagte Rallen.
-Man maa jo liste sig til det, Skovrider, sagde hun, naar Huset er fuldt og Bolling ... og Bolling er snavs. Og Tine gaar osse rundt og mister Humoret jo, du gor Tine hun gaar helt hjerteangst man ser det ud af Ojnene naar de Kanoner broler. -Men naar kun De er sund, sluttede Madam Bolling og saa op og ned ad Berg med sine gode Ojne. Jeg si'er jo til Bolling: naar kun Skovrideren er sund.
-Tine, det var Skovriderens Stemme nu har De taget Deres Madrats igen og lagt ind til mig ... Tine foer op: Nej, sagde hun, vist ej! -Ja, lod Stemmen blodt, og det er alt for meget alt for meget ... Tak. Hun horte hans Trin fjaerne sig, mens hun sad igen paa Sengekanten; hun havde faaet Taarer i Ojnene. Saa klaedte hun sig af og gik i Seng, langsomt og stille.
Da Madam Bolling kom ind i Dagligstuen i Traekken fra alle de Dore, blev hun staaende paa Lobetaeppet og saa sig om med Taarer i Ojnene: Ja nu er de afsted, sagde hun og foldede Haenderne.
Og alle tre stod de et Ojeblik bevaegede, med Ojnene ud over de hvide Marker under den stjernehoje Himmel. Det var sidste Jul. Tine lagde Ansigtet ned i sin Pude og begyndte at hulke. Laenge graed hun og graed hun. En tung Vogn kom op over Krobakken, og hun lyttede. Det var Landhandlerens. Saa var det hen imod Morgenen. Lidt efter lidt faldt endelig Tine helt i Blund.
-Ja Tak. Den Saarede slog de matte Ojne op: Men til de andre, sagde han ganske sagte. -Ja, ja, sagde Tine, der fik Taarer i Ojnene. Hun lagde ham ned igen og gik frem langs Vognene. Og mens hun smilte til Staklerne, ind i deres Ansigter, og rettede paa deres Halm og talte til dem, skaenkede hun og rakte dem Vand, en efter en.
Tine gik ind i Stuen, hvor Officererne sad som i Skovridergaarden. Inde i Stadsestuen, hvortil Doren stod aaben, laa et Par Kaptejner med opknappede Uniformer paa Sengene. Madam Bolling var ved Opvaskningen i Kokkenet Hun saa saa inderlig traet ud, med mange smaa Rynker om Ojnene.
Lieutenant saa de alle lo himmelhojt, Tine ogsaa; Majoren gik bort fra Themaet "sine Dotre" og lagde Haanden over paa Bergs Knae, der sad ved hans Side: -Niedelich, niedelich, sagde han og fulgte med Ojnene Tine i det skinnende Forklaede ligesom Berg, der ikke tog Ojnene fra hende. Majoren brod op, og de andre fulgte. Der blev et Lob paa Trappen og en Stoj oppe i Gaestevaerelserne.
Hendes Liv var kun et Haab: at han vilde kende hende igen. Men den Doende slog blot Ojnene op og saa paa hende som paa den tomme Vaeg. -Marie, Marie, kaldte han svagt, Marie, tag Herluf ved Haanden han graeder han graeder ... Han blev ved at hviske. Hundene rejste sig ved Lyden af hans Stemme og klagede sagte. -Se de Umaelende, se de Umaelende, graed Gaardkonen.
Dagens Ord
Andre Ser