United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun hørte Agnes' Stemme i et stort Kor. Hun næsten f6r op: Her vilde hun ikke se dem straks. Agnes fløj i hende med Velkomst som en stor Hund, saa hun nær var faldet over Ende; og hele Præstegaardsselskabet kom ind til Chokolade og der blev dækket op i Haven under Hylden, og de blev alle lige til Otte-Toget.

Katinka talte ikke mer. De kom ned om Plænen til Lysthuset. -Hylden, sagde hun blot. -Her maa jeg sidde, sagde hun. Marie lagde Tæpperne om hende, og sammenfalden saa' hun tavs ud i den sollyse Have. Kirsebærtræernes Blade laa gule over Plænen; et Par smaa Roser blomstrede endnu. Marie vilde plukke dem. -Nej, sagde Katinka: det er Synd lad dem sidde. Hun sad igen.

-Naa, sagde Agnes: paa ham ser man da, at han har Vand i Hovedet. Hun tog Katinka om Livet, og de gik ind i Haven. -Ja, sagde hun og lukkede Laagen: nu er de "løkkelige". De satte sig under Hylden. Pludselig sagde Agnes: -Nu rejser jeg ... I næste Uge. Jeg har sagt det hjemme. -Dette her er jo ikke til at holde ud. Agnes rev de paa Bordet nedfaldne Blade i smaa Stykker.

Huse og Gaarde saá de ved deres Fod og de hvide Kirkers Linjer, der var ligesom vidskede ud i den svangre Fugtighed af Jordens Em. Moderen saá op mod den hvælvede Himmel og hun sagde: -Stjernerne, Tine, vil ikke se det. De gik tilbage gennem Lunden: -Hvor Luften er tung, sagde Moderen. -Det er Hylden, sagde Tine. -Lad os gaa ad Kirkegaarden, sagde Moderen. De aabnede Laagen og de traadte ind.

Men jeg har da ingen Grund til Frygt, og jeg har heller ikke blot ladet dem staa paa Hylden; alene for den Gaves Skyld har jeg meget at takke hende for.

Tilsidst tiltrak dog Hylden sig hele min Opmærksomhed. Den stod i et Hjørne op mod Nabohaven og overskyggede en lille Bænk, der var slaaet sammen af et Par Brædder og saae meget gammel ud. Jeg ombyttede min Plads i Lysthuset med denne.

#Jeg# gik til Jernbanen, sagde han, tror De, det var af Lyst men den gik #ikke# for #Løjtnanten# -Saadan er 'et, der er s'gu ingen Pardon Pigebørnene #maa# til Brudeskamlen -Og saa gaar 'et man ser 'et jo de lever sig sammen. De har Hus og Hjem og saa kommer der Børn.... -Hos de fleste, sluttede Bai af under et Halvsuk. De sad tavse; der var blevet ganske mørkt under Hylden.

Den saa' man med dens Takker og Taarnet der yderst ude over den flade Mark. Fru Bai frøs og rejste sig. Hun gik hen mod Havehækken og saa' ind over den, aabnede Laagen og gik ind. Haven var en trekantet Strimmel langs Banen; forrest var der Køkkenhave, i den bageste Spids var der en Plæne med nogle højstammede Roser foran Lysthuset under Hylden.

-Og saa var Erhard jo ogsaa saa ganske alene herinde lagde hun til. Der blev en Pavse. Han vidste ikke selv, hvorfor han blev forlegen og vilde skubbe Bogen tilbage ind under Hylden, da Professorinden saa' op for at sige noget og blev ligesaa forlegen som han: -Og Vejret blev ogsaa uheldigt, sagde hun lidt stødvis.

Han vil hellere ha' Kaffe, Madam Henriksen. Madammens Øjne voksede: Drikker han Kaffe? Ja e ... lo Sofie. Og saa skulde jeg hilse fra Godsejeren, at der stod Cigarer henne paa Hylden. Tak ... Pludselig rundedes Konens Øjne af en ny sindsforvirrende Tanke: Ryger han kanske ogsaa, Hunden ? Pigebørnene brast i Latter: Nej, nej, nej!