Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juli 2025
Det var disse sammensatte Følelser, Kamilla ikke ret forstod, og som hun bestandig ivrigere søgte at forstaa. Naar hun nu spillede, sad han altid ved Siden af hende paa en høj Straaskammel, Organisten lagde Noder fra sig paa om Søndagen. Undertiden fantaserede hun, saa sad de og talte sammen, mens hun spillede, halvt hviskende, som om de satte dæmpede Ord til Musikken.
Derimod tør jeg vel som en gammel Veninde spørge Dem paa Ære og Samvittighed, om De ikke vilde kede Dem altfor gyseligt, hvis vi bad Dem om at tage herud med Fætter paa Tirsdag og blive her hos os i Paasken. Tror De, De vilde kunne holde Livet ud herude, saa kom og tag tiltakke. Meget vilde Deres Komme glæde en gammel Veninde. Kamilla Falk." Om Tirsdagen tog William med Gerson ud til Veilgaard.
"Nej, Nina, men det maa være Talent, hvordan skal vi ellers maale det, hvorpaa skal vi ellers kende det? Det vilde dog være for uretfærdigt. Jeg forsikrer Dig, jeg har ikke plejet det, det er kommet, og saa saá jeg, at hele mit Liv, Moder og Fader og Ka " han vilde have sagt Kamilla "og alting var Indledning til det, og nu, nu tænker jeg slet ikke andet" ...
"Gud, han skyder sig," slubrede Gerson. William var rød helt ud paa Ørene og sad og filede unødigt længe i sin Oksefilet. "Det er vist et daarligt Stykke, De har faaet," sagde Kamilla deltagende og saá over til ham. Hun drejede Hovedet hen til Tjeneren: "Aa Petersen, giv Hr. " smilede derpaa "naa, De vil ikke ha'e?"
Kamilla behandlede Fætrene som Drenge hun var jo ogsaa ti Aar ældre end de men nogle af de Kammerater, som altid fulgte med dem, syntes hun dog at skænke en betydeligere Opmærksomhed.
"Falks kunde gerne sendt os lidt Frugt" Fruen havde taget Briller paa og sad og stoppede paa en af Velærværdighedens Uldtrøjer, "de véd dog, at din Fa'r holder saa meget af en god Pære." "Kære Mo'r hvordan kunde Du dog tænke? De Mennesker bryder sig saamæn ikke meget om Guds Ord." Saa stoppede og kniplede Velærværdighedens Familie videre i Tavshed. Det var nu langt fra hver Dag, Kamilla spillede.
Det var Gerson, der talte ... Men han kunde ikke holde fast paa sine Tanker, han kom lige med ét til at tænke paa Kamilla, og paa Lysthuset, saa igen paa Professoren. Men intet var ham klart....
Den Dag, det var kommet ... det var Kamilla, der havde vækket det, Kaldet ... aa, han havde taget det for en Aabenbaring. Og han havde forsaget forsaget Saadan havde han arbejdet, kæmpet mod Elendigheden, mod Jammeren, mod Sygdommen og nu, nu var det forbi Manden i William forsvandt i denne styrtende Taarestrøm, Viljen skyllede bort.
Hun svarede ikke, men stod og saá paa ham med glansløse Øjne, ubevægelig. Han trykkedes af Tavsheden og vendte sig. "For De mente vel ikke, vi skulde gifte os," sagde han. Kamilla lo. "Og det er din Undskyldning," sagde hun haardt. Hun greb ham igen i Armen, William rev sig løs, "Slip mig," raabte han.
"Kamilla er da kønnere end som saa, skønt hun er en gammel Pige." Gerson lo stadig og kneb Øjnene missende sammen. "Ja, hun spiller dejligt." Saa gav Gerson sig til at fortælle. Falks boede en Milsvej herfra, Tanten var død, og Etatsraaden, hans Moders Broder, var en sær Tørv, men Godset var dejligt, og Kusinen var en brillant Pige.
Dagens Ord
Andre Ser