United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !
Især havde Musik en uheldsvanger Indflydelse paa hans Befindende; og han udstod de frygteligste Kvaler, naar henne paa Kontoret en Lirekasse gav sig til at spille udenfor paa Gaden, samtidig med at der stod en agtværdig Mand ved hans Pult og forhandlede »alvorlige« Sager med ham: Tschimdadera og Tschimdadera og Tschimdadera-da-da-a ...! begyndte det da at tralle og bølge inden i Isidor; og han følte den mest kriblende Lyst til at gribe den agtværdige om Livet og polkere rundt med ham Hvorfor tage den Smule vanvittige Tilværelse saa højtidelig!
Men da Isidor kom for at spørge til hendes Befindende, nikkede hun ham smilende i Møde og rakte en Haand frem imod ham: Saa blev da det overstaaet, lille Isidor! sagde hun paa sin stille, lune Maade Har Du set »Bummerten«? Herredsfuldmægtigen smilede igen og satte sig paa Sengekanten: Ja, jeg har, sagde han Han ser noget svagelig ud. Gør han det, det lille Pus?
Har Du glemt, hvorledes ifjor Vinter, da Du var syg, der ikke hengik nogen Dag, uden at de lode spørge til dit Befindende? Overhovedet troer jeg neppe, at Du skal finde Mange med saamegen Hjertelighed og varm Medfølelse for Andre som Kjeldborgs.«
Skal vi saa ta' Kernemælkssuppe eller Sulevælling til Forret, Frue ...? I godt fjorten Dage holdt Nils Uldahl sig borte fra sin Kones Sygeværelse. Men hver Morgen afleverede Jørgen Tjener hans Kort ved Døren og forhørte til Fruens Befindende. Der laa til sidst en hel lille Stabel Visitkort paa hendes Toiletbord: Saa endelig midt i tredje Uge, en Formiddag i den reglementerede Visittid, mødte Hr.
Konferensraaden havde understreget Fornavnet, der forhen i Klangen af Excellencens Navn havde været som Svinget under et Navnetræk, og Hans Excellence vendte sig, som i et Stød. Men da han talte, lød hans Stemme roligt: -Det er rimeligt, at Du har Ret, sagde han og knugede om Krykken, som han holdt endnu. Og som han spurgte til en Vens Befindende, sagde han: -Hofjægemesterinden er her jo?
Lidt febrilsk slog hun sig ned paa Chaiselonguen ved Havedøren, der stod paa Klem. Hun ventede Visiten. Ellen reiste sig og gik ham imøde. Han var taget til Veile. Schønaich spurgte til hendes Befindende: om det var bedre ... -Meget bedre. Men hun havde jo været meget syg.
Mellem de løse Skyer tindrede hist og her en Stjerne over de blanke Tage. De vaade Brostene og Flisefortovene skinnede langt bort med en øde og trist Glands. Den følgende Dag gik jeg som sædvanlig paa Polytechnicum. Men forinden havde jeg allerede skrevet til min Onkel. Efter Middag besøgte jeg Hertz's, for at kunne give min Ven Efterretning om Faderens Befindende.
Men de naaede Trappen uden at have fundet, og Ellen rakte Haanden til Farvel. -Tak. Saa i sidste Øieblik sagde han hurtigt: Det er jo mig, som maa takke Lykken. Dermed skiltes de. Ellen var meget utilfreds med sig selv. Den næste Dag lod Grev Schønaich spørge til Ellens Befindende. Hun svarede, at det vilde være hende en Fornøielse at se ham for at takke ham for igaar.
-Vi har det godt, sagde Hans Excellence al Talen om hans Befindende var en Afsky for ham og gik frem mod Kammerherre Urne, en lille Herre, spinkel og med studset Skæg, af Udseende som en General og før "Tabet" Overpræsident i Kiel. -Jeg vilde dog se Dig, kære Ven, sagde Kammerherren: da jeg var inde fra "Ensomhed".
Dagens Ord