United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fuldmægtigen var en femogtrediveaarig, bredskuldret Mand, lys af Lød og tilsyneladende rolig og ligevægtig: Ja, ser Du, lille Kusine, sagde han hos saadanne gamle Slægter som vor, der har nydt Alverdens Fryd og Sorg og Herlighed, bliver til sidst kun Sorgen tilbage; og den kan ingen Slægt leve paa, og saa visner den og raadner og dør. Man plejer at dø, før man raadner! riposterede hun.
Men tilsidst gjorde han, hvad klogest var, han smed sig ned i Hestehaarssofaen og smældede en høj Latter op mod Fuldmægtigen: »Ja, #dygtig# er du!« raabte Kancelliraaden, da han havde klukket færdig, »jeg kunde ikke selv ha' gjort det bedre og det vil sige noget! ... Naa, bedre Held næste Gang, som Fanden sagde, han mistede en syndig Sjæl, der omvendte sig paa det sidste.«
Han stængede sin Taarndør og lod Fru Line og Isidor Seemann klare Vanskelighederne. Den Dag Forretningerne med Kreditforeningen var saa vidt i Orden, at man kunde overskue Situationen, sagde Herredsfuldmægtigen til Fru Uldahl: Maa jeg give Dig et Raad, Tante Line? Ja, gerne, min Ven ... Fuldmægtigen tøvede et Øjeblik ligesom uvis.
De gaar forbi, én efter én, Godsforvalteren og de to Løjtnanter, og Fuldmægtigen og Doktoren. Og de hilser, Og oppe nikker de og siger et Par Ord om hver. De véd, hvor hver gaar hen og hvad han skal der. De kender hver Dragt og hver Blomst paa en Hat. Og de gør hver Dag de samme Bemærkninger om de samme Ting. Minna Helms gaar forbi og nikker. -Saa' du Minna Helms, siger Moderen. -Ja.
-Goddag i Stuen, sagde hun, her er vi med Foderet. Hun gik ind i Køkkenet for at hjælpe Ida med Karrene, mens Bertelsen skyllede og skyllede sine Hænder under Vandhanen. -Det er en stor Skam for Fuldmægtigen, sagde saa Josefine. -Hvilket? Ida spurgte hastigt. Josefine kaldte altid Eichbaum for Fuldmægtigen. -Rykkerne render jo her paa Trapperne, sagde Josefine, saa alle snakker om 'et i Porten.
Og Katinka ser efter hende og skærer Grimasser mod Solen: -Hun kunde snart trænge til en ny Kaabe, siger -Stakler hvor skulde de faa 'et fra? Moderen ser i Spejlet ... Ja sølle ser 'en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku' kante den. Men det er nok som Fru Noes si'er lidt har Fru Helms og lidt ta'er hun sig a'et.... -Naar dog Fuldmægtigen gjorde Alvor af det, sagde Tinka.
Naa, siger Du det ... Ja, det er der jo nogen , der skal være ... De Gamle havde stadig Sønnens Ungkarleværelse staaende i urørt Stand. Om Vinteren endogsaa opvarmet. Og hver Dag, naar »Fuldmægtigen« gik fra sit Kontor, besøgte han dem. Han og Fruen sad da gerne i en Hjørnesofa inde i »Værelset« og »talte gammelt«. Fader Seemann derimod deltog sjælden i Samtalerne.
Han var sølle i Klæderne, da han kom, og med et ynkeligt Gefjæs stillede han nede paa Kontoret. »Naa« tordnede Kancelliraaden »endelig! Hvad har du saa faaet ud af Sagerne?« »Det er gaaet #lige# op, akkurat!« Fuldmægtigen stod og rystede af Befippelse. Kancelliraaden travede syv Gange gennem Kontoret med knyttede Næver i Siden; han maatte rende Raseriet af sig.
Og særlig da ikke naar Faderen var hjemme. Herredsfuldmægtigen skal ha' Ro! sagde Jørgen. Men ellers stod Isidor paa den allerfortræffeligste Fod med sit Afkom ... Det var en Søndag Formiddag i Begyndelsen af April. Solen lyste, Træer og Buske tænkte paa at springe ud, og Østenvinden peb ondt. Ude paa Stentrappen foran Huset stod Fuldmægtigen i tyk Vinterfrakke og glædede sig over Vaaren.
Dagens Ord