United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
I Søvne saa hun altid Oceanet: strakt i doven Vuggen under Middagssolen bar det gudeskønne, kaade Drenge. Hun nød deres Leg. Indtil ogsaa Drømmene blev svøbte som i mange Lag af Musseliner ... og svandt ud i uvis Salighed. Naar hun vaagnede, følte hun et let Tryk over Panden. Og hun blev liggende slap og halvsovende og gad ikke reise sig fra Stedet, hvor hun laa.
Der faldt hun hen en stum og uvis Angst holdt det stakkels, tunge Hoved vaagent. Rundtom hortes de Sovnloses Skridt over Gulvene; Officererne fandt ikke Hvile mer. Uden at vide det begyndte Madam Bolling at vandre som de en rokkende Skygge frem og tilbage foran det osende Lys: hun vidste ikke Rede mer, hun vidste ikke Rede. Kanonerne gav ikke Fred et Minut.
Provsten havde taenkt, der kom vel en Del Embedsbrodre sammen og var saa ogsaa taget herhen. Ojeblikket var vigtigt og det var godt at have Rede paa Stemningen for at retlede efter Evne. Paa Trappen fik han Ulykken tilhvisket af en Kapellan. Hans Hojaervaerdighed stod et Par Sekunder konsterneret og meget uvis. Men saa gik han ind, hvor alle Praester modtog ham i Taushed.
I maa gaa ud af Kirken! raabte den gamle Frue til Mængden, der tavs og maabende stod og saa til I maa gaa ud! I har ikke noget at gøre herinde mere! Og Forsamlingen lystrede hende. Ganske langsomt begyndte Kirken at tømmes. Gaa op og faa ham ned, Helmuth! vedblev hun og pegede op mod Præsten Saa skal jeg ta' mig af Konen! Men Helmuth stod bleg og uvis.
Men da Faklerne inde paa Land var flammet hen og sunken af Syne, da Færgen laa paa det aabne Bælt, hvor Farten ikke sporedes, blev Kongen uvis. Og da han øjnede Lysene i Middelfart, kom han til at tænke paa det Land, han havde forladt. Det var dog hans Rige, han saa som i et Syn Danmark, der er en Virkelighed i Havet, en Sum af Strækninger i alle Farver, et Land .
Han stængede sin Taarndør og lod Fru Line og Isidor Seemann klare Vanskelighederne. Den Dag Forretningerne med Kreditforeningen var saa vidt i Orden, at man kunde overskue Situationen, sagde Herredsfuldmægtigen til Fru Uldahl: Maa jeg give Dig et Raad, Tante Line? Ja, gerne, min Ven ... Fuldmægtigen tøvede et Øjeblik ligesom uvis.
Herregud saa tal da ud, min Dreng! Baronen mumlede nogle uforstaaelige Ord, og den gamle Frue fortsatte. Hun talte langsomt og famlende, som følte hun sig uvis. Jeg har jo længe tænkt, sagde hun at der maatte være noget andet, der pinte dig, end blot og bart det, at du havde mistet din Kone; men jeg har ikke villet trænge ind paa dig.
Og frem omkring den nærmeste Busk kom et Raadyr spadserende med sine to Kid. I samme Øjeblik det opdagede Pigebørnene paa Bænken, standsede det og blev staaende overrasket og uvis med knejsende Hoved og agtpaagivende, stirrende Øjne. Ikke en Muskel rørte sig; kun Næseborene og de lange, spidse Øren sitrede nervøst. Kiddene holdt sig i samme Stilling et Par Skridt bag ved Moderen.
Dagens Ord