United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Udepigen løb bare til og fra, paa sine sorte Sokker, og skænkede. Det var som paa en Kro. Lars Forkarl sad for Bordenden og førte Forsædet. Husmændene garnerede Væggene. Maren Udepige stod ved Døren og grinede. Der var ikke den Sladder fra Landsbyen, som ikke gik gennem Borgestuen. Moderen lukkede undertiden Døren op: -Naa, Børn, hvad Nyt? Og hun satte sig selv ved Kakkelovnen.
Ja, det er der! nikkede Forpagteren For et Par Dage siden kom her en forløben Københavner og holdt Møde i Salum Kro og skældte os Huden fuld og sagde, at vi udplyndrede Smaamanden, og at Husmændene var no'en Fjols, at de vilde finde sig i at æde det tørre Brød, mens vi andre fik Lammesteg og Rabarbragrød! Og nu er der dannet en Forening med Love og Medlemskort og det hele!
Deres Blik er intetsteds og allevegne og ingen af dem siger højt "Goddag". Lis smiler til mig. Jeg faar Plads paa en Stol ligeoverfor Tanten. Vi spiser og drikker. Midt paa Bordet staar en Glasskaal fuld af hjemmebagt Kringle skaaret i store Stykker. Mæ Forlov. En af Husmændene rækker sig langt indover. Han holder paa Manchetten med den ene Haand, mens han tager et Stykke Kage med den anden.
Ja, de' æ jo av vor Mor, som hun saa ud dengang. Onkelen har fulgt mit Blik. De' blev vist taven, lie ing' hun skue te' Alters ... ek' sandt! Han vender sig imod hende. Saa var du jo i Stadsen lieveller. De andre taler stadig om Familien, og vi bliver budt mere Kaffe. Den ene af Husmændene har seks Børn, den anden har otte, og ham med de seks har ventendes et.
Saa førte kun Lars Forkarl Ordet, mens Husmændene sad og skævede til deres Krus. Lars Forkarl havde været der saa længe, nogen kunde huske. Alle Tjenestefolkene blev i Huset de uendelige Aar. Moderen klagede bestandig til Faderen over deres Opførsel. Faderen sagde: -Men saa lad dem gaa. Moderen vendte hjælpeløst Øjnene mod Loftet: -Men de vil jo ikke, sagde hun. Og de blev.
Han nikker til mig. De' æ maaske den Mand der? For første Gang ser begge Husmændene et Øjeblik fast paa mig; men Tanten spørger, om der er nogen af os, der ønsker mere. Vi rejser os og takker. Lis kommer ind og tager ud af Bordet. Jeg har endnu ikke faaet talt et Ord med hende. Det eneste, jeg faar Lejlighed til, er lige at røre ved hendes Haand, da hun smutter forbi mig.
Fru Lund blev ved at fortælle, lidt hurtigt i Sætningerne, for hun blev altid ligesom en Kende stakaandet i Kurvestolen foran Fru Brandt: om Middagen og Gæsterne og Talen ... -Den var ja'gu køn, sagde Lund, der trampede op og ned rundt om Kakkelovnen. -Og Gaverne? spurgte Fru Brandt. -Ja, Folk de har saamæn husket os om det saa er Husmændene, saa har de telegraferet.
Dagens Ord