United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ved et lykkeligt Skæbnetræf havde Kancelliraaden den Glæde at blive Vidne til Kommissionærens sørgelige Endeligt. Der var strandet en Brig paa Revet, synkefærdig laa den derude i Søerne. Kancelliraaden havde lejet en svensk Fisker til at sejle ud til Vraget »paa Forretnings Vegne«, og Kommissionæren, som var fedtet af sig, bad sig Forlov til at komme med i Kancelliraadens Baad.
Oven over ham lød Ove Gabriels satisfakte Stemme, han læste sin Bøn. Det var over den Tid, da man maatte færdes paa Gaden, men Mikkel Thøgersen tog sig nu alligevel Forlov. Han bøjede rask tilhøjre og ned ad Pilestræde. Men da han var kommen et Stykke, tøvede han og stod tilsidst stille.
»Hvor meget vædder vi?« »En ordentlig Masse 5000 Kr., Du har jo Penge nok.« Her afbrød Fru Parker: »Ja, jeg vidste jo, Majendie havde særlig god Brug for de Penge, men jeg vidste ogsaa Hr. Majendie! at Deres Kone er parat til at gøre #alt# for Dem, for jeg kender hende ud og ind!« Pludselig vendte hun sig lidt vredt mod Grev Campnell: »Hvem er De, med Forlov?
Han saa' hastigt paa Kaptajnen, som om han vilde spørge om Forlov til at svare mig. Kaptajnen saa' stadig ud over Søen. »Ja-da,« sagde saa den lille smilende, »jeg skal vel #det# ... Jeg skal spare sammen til at komme til Amerika for ... Dèr er mine Forældre ... Jeg faar tyve Mark i Maanedshyre« ...
Har jeg ikke sagt atter og atter: Kjære Venner, spis, men forspis Jer ikke lov, men forlov Jer ikke!« »Men Du vedbliver dog at tale saalænge derom, at de virkelig tilsidst gaae hen og forlove sig. Der var jo slet ingen Grund til at tale til Nicolai derom.« »Med Nicolai«, sagde Præsten, »er det en anden Sag.
At omgaaes alle de 100 Studenter var naturligvis ikke muligt, men Enkelte af dem bad vi gjerne over til os, især om Tirsdag Aften, og det Bekjendtskab, der saaledes blev stiftet med de Enkelte, syntes at bringe os dem alle nærmere. Det var derfor ikke med let Hjerte, at vi efter 19 Aars Forløb forlod Regentsen; men Tiden gaar sin Gang og stiller sine Fordringer uden at spørge om Forlov.
En Dag kom de vandrende hjem til Byen igen. Hun havde et lille Barn med sig. De gik til dem, de kendte. Først til hans Far og Mor. Nej, det nyttede ikke noget, at de Gang efter Gang fortalte dem, at det jo var Kristian og Hanne. Kristian og Hanne! De er døde. Vilddyrene aad dem en Dag, de var gaaet ud i Skoven uden Forlov. De var tørstige og bad om en Drik Vand.
Deres Blik er intetsteds og allevegne og ingen af dem siger højt "Goddag". Lis smiler til mig. Jeg faar Plads paa en Stol ligeoverfor Tanten. Vi spiser og drikker. Midt paa Bordet staar en Glasskaal fuld af hjemmebagt Kringle skaaret i store Stykker. Mæ Forlov. En af Husmændene rækker sig langt indover. Han holder paa Manchetten med den ene Haand, mens han tager et Stykke Kage med den anden.
Fruens første Tanke var, at han søgte nogen. Han stod der i Døren ligesom lyttende og dog paa Spring til at flygte, om det gjaldt. Det gyste igennem hende, men da han kort efter gik frem i Salonen og nærmede sig hendes Sofa, tog hun endelig Mod til sig: »Undskyld, søger De nogen her, med Forlov?« Manden stirrede paa hende med Øjne, der fik hendes Blod til at stivne. Men svare, gjorde han ikke.
Kvinden blev derefter forlovet at rejse hjem og takkede GUd, at hun fra sin Vildfarelse var bleven befriet. fik Forlov til.
Dagens Ord