United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg hører det ikke altsammen, for netop i det Øjeblik Hunden er naaet frem for at gribe Stenen, holder jeg til den, og den synker sammen. Min egen Hund kommer springende tilbage. Endelig ... De' var renok rart. De' æ en farle Sav me saaen et Bæst, den od tesidst lie saa meget som et Par store Børn. Han stikker Haanden ned i Vestelommen og faar fat i en Rulle Skraa. Skue de' vær' en Bid me'?
Men de' skue vær' nu, hører du, for vi skae lie ner o saa hent' hinner. Han siger det Hele, som var det en dagligdags Begivenhed, at de maatte rede for Lig i Loen. Maries Ansigt er kommet til Syne bag Køkkengardinet. Spre' de' nu godt ud min Pie o spar ekk for galt paa'et. Vi kae alletider bruve de' igen te' Strøelse. Han staar lidt, som var der endnu mere, han skulde sige. Saa kae vi vel.
De sier lie saa tykk som Sand. Hendes Ansigt er nu ganske tæt ved hans, og hans Arm hviler fast om hendes Midje. Han skubber en Smule paa sig og næppe hørligt hvisker han. Skae jæ jave dem væk, Fie? Jæ tror du æ tovlig, Frærik. Jæ skae nok sæl flytte, hvae dæ skae flyttes. Vi æ dante givte. Vi har i allenfals Ringen, Fie.
Selvfølgelig fortalte hun det til alle og enhver, og til en af sine bedste Veninder betroede hun under hvilke Omstændigheder, hun havde faaet Skudet. Jæ havde lie faaen sat mæ ner og skue te o ge' los. Denne fortalte det videre. Men det værste var, at hun siden den Dag aldrig hed andet end Trine Skive. Vi sidder omkring Bordet og drikker Kaffe. Der er Lis og Ane fra Skoven.
Jæ søns, jæ skue kende hinner. Han tager selv Lygten og bøjer sig ned over hende. Ogsaa Marie ser nu til. Hun har ellers hele Tiden staaet og drejet Ansigtet bort. For saaen o se Lig lie ingen man skae i Seng. Begge de to gamle ser stift paa hinanden. Han har igen rettet sig i Vejret. Jov bastemt, de' æ hinner, Far. De' æ den samme store, krovede Næse. Ja ... jæ tror nu osse ... Hvem!
Ja, de' æ jo av vor Mor, som hun saa ud dengang. Onkelen har fulgt mit Blik. De' blev vist taven, lie ing' hun skue te' Alters ... ek' sandt! Han vender sig imod hende. Saa var du jo i Stadsen lieveller. De andre taler stadig om Familien, og vi bliver budt mere Kaffe. Den ene af Husmændene har seks Børn, den anden har otte, og ham med de seks har ventendes et.
Lis og jeg sidder tilbage og ser hinanden stift ind i Øjnene. Ane er gaaet. Der var saa mange Munde, der ventede paa at blive fyldt derhjemme. Men jæ skue jo lie ing o sie jer de'. Jeg staar ude i Køkkenet og hjælper Lis med at vaske op. Vi er færdige. Jeg hænger Tørrestykket henover Snoren ved Komfuret og kommer hen til Bordet. Min Løn for Arbejdet.
Af Nordmænd var der Jonas Lie og Billedhuggeren Borch med deres Familier; af Svenske de to unge Venner Grev Trolle Wachtmeister, senere Diplomat, og Docent, nu Professor, Esaias Tegnér samt Alexandersson, nu Professor i Lund, og den finske Billedhugger Runeberg med Familie. Julegildet var overordentlig livligt; en Beretning derom findes i "Dagbladet" 2. Januar 1872.
Hun dunker ham overgivent i Siden og kravler ind i hans Favn igen. De' kae du lie, hvae? Fie, jæ har køvt Huset, saa dæ kae lyses hvae Søndav, de' skae være. Æ' de' sandt, Frærik? Kys mæ, hvis de' æ regte verkle. Lelle goe Engel. Han tørrer omhyggeligt Munden af med sit Trøjeærme.
Og da han kommer helt hen til mig. Dæ var jæ nær smuttet. De peb lie forbi min Næse. Haha ... ha. Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig skal le. Dig din gamle Kumpan. Hvad Fanden laver du ude i dette Helvedes Mørke. Render. Hans Stemme er stadig dyb og alvorlig. Jæ æ færde derne'e. Det er du jo altid, altid færdig dernede. Du bare føjter og føjter uden blivende Sted. Jæ gøe, hvae jæ vil.
Dagens Ord