United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
Om Hushjørnerne buldrede Vinden og ind over Markerne Lysstrime ved Lysstrime. Langt ude kun nogle sittrende Pletter. Træerne knager om mig og med et Brag vælter en Gran over Ende et Sted inde i Skoven. Det slaar haardt i Jorden, hvor den falder. Saa længe har jeg gaaet, at mine Øjne har vænnet sig til Mørket. Ganske tydeligt skelner jeg enkelte Stammer omkring mig.
Endnu en sidste Gang lob Tine til og greb efter hendes fremstrakte Haand, men hun fik den ikke mer. Saa stansede hun; og, som en stor Skygge, gled Vognen hastig hen i Morket. Nu hortes den ikke mer. Tine gik hjem gennem Alleen og Gaarden, hvor Jagthundene sagte klynkede. Hun aabnede Doren til Gangen: der var saa tomt med de ode Knager og Herlufs Legetojskrog, hvor der nu var rommet ud.
Et Sted langt inde i Mørket knager en Eg sine Eventyr for Puslingerne, som frækt skyder op om dens Fod, og ud og ind mellem dens Grene svirrer Flagermusene i en evigt hvirvlende Dans. I en Tveje har en Maar lagt sig paa Lur. Dens grønne Katteøjne følger de flagrende Dansere. Der steg Nattergalens Trille saa højt, at den brast. Stille, som jeg kom, gaar jeg bort.
Da jeg finder den, holder den endnu Svalen i Kløerne. Saadan er det at jage. Man ved aldrig, hvad der møder een. Hvert skiftende Sekund bærer nye Ting i sit Skød. En Vogn knager møjsommeligt henad en sandet Markvej. Kusken sidder duknakket med Pisken mellem Knæene. Snærten hænger ham langt ned ad Ryggen; han sover. Hesten standser for hvert Skridt og nipper af Vejkantens Græs.
De lød saaledes: Nu ligger Isen paa Kanalens Vande og knuger Strømmens Hvirvler under Dække, langs gammelt Bolværk knager Isens Rande, og Maager flokkes om hver lille Sprække. Og mange Skuder ligger indeklemte med Isen skruet haabløst op om Stavnen, med Sejl og Liner bag Presenning gemte, som skulde de faa #lang# Tids Rast i Havnen.
Et Par svære Heste med tykke Halse og fede, kløftede Kryds trække den i en jordvindende Skridtgang, medens de ryste deres blinkende Messingpynt af Ringe og Halvmaaner; Kjæderne klirre, det knager i alle Spanter, Hjulene pibe, og under den uhyre bevægede Masse drøner Stenbroen, saa at man er fristet til at holde sig for Ørene, og faar Svar i Øst, naar man spørger i Vest.
Ja, og vi svinger Kværnen, saa det knager, skogrer Menja, vi maler til Barsel og vi maler i Kisten, vi maler Sne og Fortvivlelse. Jeg synger sidst. Og nu skyder de Ryg, de vrede Jættepiger, og planter Benene dybt i Mulmet og svinger den rygende Kværnsten. De synger sammen, Fenja og Menja: Vi maler dig Sol, Maane og Stjærner løbske om Jorden.
Den stod jo bare lige herindenfor i »Foyeren« Martens sagde »Foé-en«, han snublede altid over de mange fremmede Ord i sine »Bygninger« ; de brød gennem mange skærmende Sækkelærreder, der spærrede Døraabningen, ind i Foyeren, hvor Arbejdernes tøj hang paa interimistiske Knager, og en Mængde Ølflasker garnerede Væggene. Modellen stod velforvaret paa et Fjællebord.
Maaske kommer vi saa i Løbet af Dagen forbi "Sofies Minde" og maaske ... maaske nikker et Ansigt til os bag en af Ruderne, og jeg faar Lov til at svinge med Hatten. Saa jager vi dobbelt haardt. En Dag i et forrygende Vejr kommer Isak til mit Hjem. Længe har det været Barfrost, og i Dag er Vinden gaaet om i Nordøst. Det blæser en Storm, saa selv de største Træer knager og svajer.
Dagens Ord