United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Rosenbusk pranger med røde Hyben, og Slaaenbuskene blaaner af Bær ... Aftenvinden blæser koldt over Markerne. Vi kommer forbi Isak. Han ser os ikke. Hans Blik er langt borte. Herre dit Rige er ikke dette Liv ... Vi gaar hurtigt nedover. Under os ligger Byen. Kirkeklokkerne ringer Solen ned. Andre svarer langt bag os. Lis knuger sin Arm fast om min. Da vi er kommet ned i Dalen, ser vi opover.
Sky skotter han til Ane og Søren, som har sat sig ved Siden af hinanden. "Søster" leger med Hunden. Af og til aabner han Munden, uden at hans Læber formaar at forme Ord. Han knuger Hænderne sammen foran sig. Lidt efter lidt fyldes hans Øjne af et underligt Skær, som brændte hans Hjærte, og Ilden flakkede op og tændte Pupillernes Glød.
De lød saaledes: Nu ligger Isen paa Kanalens Vande og knuger Strømmens Hvirvler under Dække, langs gammelt Bolværk knager Isens Rande, og Maager flokkes om hver lille Sprække. Og mange Skuder ligger indeklemte med Isen skruet haabløst op om Stavnen, med Sejl og Liner bag Presenning gemte, som skulde de faa #lang# Tids Rast i Havnen.
Onkelen har rejst sig op. Det er en høj, kraftig Mand i Skjorteærmer, skægløs og smilende. Han er aaben og ligetil. Da jeg rækker ham min Haand, tager han Tilløb til og knuger den fast. Hans "Velkommen" er ærligt. Tanten er knaldfed som en staldfodret Hoppe og ser sine Folk an. Jeg faar tre af hendes tykke, røde Fingre, der er slatne som Deig.
Man kan umuligt staa her ved Foden af dette sorte Bjerg, der i Nattedunkelheden synes at løfte sig saa højt i Vejret, at Himlen kommer til at ligge som et blaat Tag umiddelbart paa dets Top, her ved Kanten af dette hemmelighedsfulde Vand, hvis dumpe Rislen op fra Afgrunden man tydeligt kan høre man kan umuligt staa her mellem dette Kaos af væltede, nøgne Klippeblokke uden at føle en Isnen gjennem alle Nerver, der næsten knuger En til Jorden af Rædsel.
Dagens Ord