United States or Guatemala ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han huskede Aftener og Nætter ved Vintertid i København, naar han kom fra sit Arbejde for han bestilte jo ét og andet og han saa gik ned langs Havnen, hvor han boede i et gammelt Hus med spidsvinklet Tag, og fulgte Bolværket og hørte Isen skrue knagende om de indefrosne Skuder, da havde han i brutal Længsel efter en fjerntstrakt isdækt Fjord ved Vesterhavsklitterne, hvor han havde suset paa Skøjter som Barn, i Længsel videre bort gennem al Verdens Vejr Jordkloden rundt, hvorhen hans Ønsker suste alle Tider, bestemt sig til i Morgen den Dag at overskære alle Baand, der bandt ham til Byen, hvor han levede som en #indefrossen#. En Nat nede ved den frosne Havn sukkede han sin Længsel ud i nogle Vers.
I kolde Nætter hører jeg dem stønne, det lyder som et fanget Vilddyrs Brølen: de bundne Skuder længes, kan jeg skønne, mod dybe Haves Braadsøer under Kølen. De længes som jeg selv mod andre Zoner, ud efter kostelige, sjældne Fragter, ud for at høre ny og stærke Toner og se paa Folk i andre, sære Dragter
Dagens Ord