United States or Hungary ? Vote for the TOP Country of the Week !
Se nu der«, vedblev han, idet han strakte Haanden ud mod de snedækte Banker og den frosne Fjord: =»Vides, ut alta stet nive candidum Nøddebo, nec jam sustineant onus Silvæ laborantes, geluqve Flumina constiterint acuto .«= Hor. Od.
Han huskede Aftener og Nætter ved Vintertid i København, naar han kom fra sit Arbejde for han bestilte jo ét og andet og han saa gik ned langs Havnen, hvor han boede i et gammelt Hus med spidsvinklet Tag, og fulgte Bolværket og hørte Isen skrue knagende om de indefrosne Skuder, da havde han i brutal Længsel efter en fjerntstrakt isdækt Fjord ved Vesterhavsklitterne, hvor han havde suset paa Skøjter som Barn, i Længsel videre bort gennem al Verdens Vejr Jordkloden rundt, hvorhen hans Ønsker suste alle Tider, bestemt sig til i Morgen den Dag at overskære alle Baand, der bandt ham til Byen, hvor han levede som en #indefrossen#. En Nat nede ved den frosne Havn sukkede han sin Længsel ud i nogle Vers.
Tre Vinde mødes; Syltoppens Norden og Isblinkens Østen smækkes ligesom til Bunds i den skummende Fjord, og Sydvesten brøler sin Sejr ud over Fjældene. Den piber hvislende og gurglende op af en Kløft lige neden for os, og vi hører et Skrig som fra et Menneske. „Er det Vinden?“ spørger jeg Anase.
Bedst som de gik og glibede i Vand op til Brystet, kunde Børre vende sig bort ud mod den aabne Fjord og le og henrykke sig, saa at Vandet dirrede og ringede ud fra hans Krop. Mikkel tog da ogsaa ud med Jens Sivertsen, han saa ofte Ane Mette. Hun havde faaet et lille hudløst Sted ved Mundvigen, bare Ungdom og Sundhed, der slog ud.
Saa rejste vi sammen, og han fortalte undervejs, at han vilde gøre en stor Aandemaner ud af mig. Inde i en Fjord gik vi paa Land lige ved en Hule, og den gamle lagde sine Klæder og krøb derind. Og han bad mig lægge nøje Mærke til, hvad der nu vilde hænde. Jeg laa skjult et Stykke derfra og ventede.
Han vidste ikke mere, forstod ikke Sammenhængen, han følte kun, hvor Smærte og Fortræd var over ham og viede ham til Ulykke. Baaden drev sagte ud over den mørke Fjord, Landet var ikke at se til nogen af Siderne mere. Gengældelsen Det var en sløret Morgen, Støvregn, i Oktober, da et stort Skib fortøjede ved Københavns Brygge. Det kom fra Sverig.
Der blev taget godt Sigte og en Raket med dobbelt Line skudt ud. Den rakte ikke til Maalet. Atter blev der gjort Forsøg paa at opnaa Forbindelse med Skibet ved Hjælp af en ny dobbelt Raket, men der var for lang Vej ud. Saa maatte Redningsbaaden fra Tuskjær ved Nissum Fjord averteres. Den indtraf det snarest mulige men for sént alligevel. Skibets Mandskab havde allerede forladt Vraget i egne Baade.
Jo-o, du er, Frøken Jansen! for du sukker altid saa forfærdeligt, naar du taler om ham. Kaninen lagde en Haand over den lilles Mund og rødmede. Rejs dig op! sagde hun. Der sejler saadan en nydelig Baad ude paa Søen! Det er ingen Sø; det er en Fjord! Skynd dig nu lidt! Ellers bliver den borte bag ved Dæmningen! Jeg gider ikke! sagde Karen og skudrede Hovedet bedre til Rette. Jeg ligger saa godt!
To blaa Have bejler til Kysterne, hvor Sandet er fint, og hvor den magre Græsbund er pikket med lutter runde, brogede Sten. I Landet er en Fjord, der aldrig glemmes, dér staar Solens Støtter. Landets Kyster og Øer viser sig med vidunderlig Ynde i Havet. Fjordene synger, og Sundene er som Porte ind til Overflødighedens Land. Her er alting dybt farvet.
Turen havde været anstrengende og Overfarten over Strømfjorden meget trættende. Den 25 Mil lange Fjord munder ganske smalt ud med en Elvs rivende Strøm. Skønt det, da vi satte over, var ganske stille, slog Strømsøerne dog over Kajakerne, og der stod et Brus ind over Fjorden som fra et oprørt Hav. Vi havde lagt os ind lige ved Mundingen, og et Stykke fra os kogte Strømmen i Hvirvler.