United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et Øjeblik rykker det i den, den strækker Benene fra sig og tumler et Stykke nedad. Jeg holder til den igen, der flyver endnu nogle Fjer, men saa stiger den langsomt i Vejret og glider roligt bort. Ikke et Øjeblik vimler den, kraftigt trækker Vingerne Suset ind under sig, den kommer langt i hvert eneste Slag.
Han huskede Aftener og Nætter ved Vintertid i København, naar han kom fra sit Arbejde for han bestilte jo ét og andet og han saa gik ned langs Havnen, hvor han boede i et gammelt Hus med spidsvinklet Tag, og fulgte Bolværket og hørte Isen skrue knagende om de indefrosne Skuder, da havde han i brutal Længsel efter en fjerntstrakt isdækt Fjord ved Vesterhavsklitterne, hvor han havde suset paa Skøjter som Barn, i Længsel videre bort gennem al Verdens Vejr Jordkloden rundt, hvorhen hans Ønsker suste alle Tider, bestemt sig til i Morgen den Dag at overskære alle Baand, der bandt ham til Byen, hvor han levede som en #indefrossen#. En Nat nede ved den frosne Havn sukkede han sin Længsel ud i nogle Vers.
Lis det skal blive os to. Stille hver eneste Tanke. Skoven rejser sig foran mig. Stormen kaster sig ind imod den og brydes. Det syder højt oppe. Jeg gaar ind. Suset slaar sammen om mig. Hvorfor skal det altid altid hedde sig, at vi Jægere fortæller Løgn! Se, der var engang en Mand, som havde en Vidunder Bøsse. Det var af den gammeldags Slags, der kunde sprede over en hel Mark. Han sagde altid.
En hel Dags Luft hvirvles op om mig. Hunden springer ud forbi mig. Stormen vokser til Orkan. Regnen knalder ned Tøbruddets Time. Hvor jeg længes imod dig i Nat ... Bag Brændeskuret skriger et Par Katte. Ude over Landet slukkes Lysstrimerne. Der er kommet Snepper i Nat. Vinden har været sønden med Taage og Regn. Mange Gange har jeg været vaagen og lyttet efter Suset i Skorstenspiben.
Jeg gaar efter Suset mod Skoven. Mit Hjem naar jeg har strejfet viden om. Jeg elsker dig, du store fredfulde Skov. Ingen Sti og ingen Plet gemmer du, hvor jeg ikke har sat mine Fødder. Gennem Tjørne og Krat har jeg krøbet paa alle Fire ad Dyrenes Vexler for at se, hvor de ledte hen. Og i et af dine slankeste Træer har jeg skaaret to Navne saa højt oppe, at kun Vinden kan naa dem.
Han kunde igen vaagne om Natten og se de samme tre store Stjærner over Lyrehullet i Taget og høre Spærene give sig; Biller og Orme pikkede i det møre Tømmer. Udenfor pustede Nattevinden fortroligt, Mikkel kendte den gode Lyd. Men ellers var der saa stille overalt oppe og nede, at Mikkel plagedes af Suset i sine Øren, det ringede, strømmede og stred i hans Øren.
Dagens Ord