United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !
Smaagøende snuste de hans Spor op og strakte ud, saa Frostsneen peb under Slædemederne. Snart bryder Dagen frem. Himlen i Øst lyser i sarte Frostfarver. Lette drivende Skyer samler sig om Solrødmen, og Maane og Stjerner bliver hvide, da Dagen kaster sit kolde Skær ud over Is og Fjælde ..... Manasse gør Holdt for at klare Skagler; jeg standser mine Hunde og gaar hen til ham.
Paa saadanne Spørgsmaal gives der Svar i Mytherne, en Form for Aandsliv, der væsenligt tilhører Kulturens Barndom. Menneskene stoler paa deres Sanseiagttagelser, tvivler f. Eks. ikke paa, at Jorden er flad, Himlen en Hvælving, og at Sol og Maane vandrer hen over denne Hvælving.
Han maa vænne sig til det matte Skær, der ydes af Maane og Nordlys, og blot søge at udnytte Dagslyset, saa længe han er paa selve Fangstpladsen. Han maa tage ud og tilbage i Mørke. Det er en Kendsgerning, at intet i Længden virker paa den grønlandske Fantasi med en saa stor Magt, som det dæmpede Maanelys. Alt ude bliver fantastisk og hemmelighedsfuldt.
Deres Hatte var store og flade og lignede dem, jeg senere har set i Spanien, saa deres Ansigter laa i Skygge, men jeg kunde se deres Øjne glimte. Med den blege Maane bag dem og deres lange sorte Skygger foran dem, var det netop saadanne Fyre, man kunde vente at møde om Natten ved Abbedens Bænk. Kejseren var standset, og ogsaa de to Fremmede stoppede op nogle faa Skridt fra os.
Nils ravede op af Stolen: Du siger noget, Smed! Vi gaar ned og ser til Tøserne! Og de tog hinanden under Armen og vaklede pludrende og grinende ned gennem Gaarden ... Midsommernattens Maane lyste paa deres Vej. Og bag Gardinet i sit Soveværelse stod Frøken Sofie og saa efter dem....
-Og saa paa Maanen ... Hva'? #Jeg# saa ingen Maane .. Jomfru ... Lakajen fanger Kammerjomfruen til et Kys og til et Par endnu langs ad en mørkere Gang. -Idiot, siger hun og løber fra ham. Kammerjomfruen gik tilbage til Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolinas Gemakker. Hun var vis paa, hun hørte Hendes Højhed derinde græde. Intendanten ved Theatret var til Taffel. Hr.
Til Trods for Maane, Bæk med Ellekrat, Bjergdal, Ensomhed »zu zweien« lutter uforkastelige sentimentale Ingredienser vilde hun ikke komme i den sværmeriske Stemning. Naar hun endda havde været tavs! men hun pludrede paa en allerkjæreste Maade om lutter Ting, der ikke stod i fjerneste Forbindelse med Forelskelse.
De to unge var bleven aldeles stille; men Kese kunde ikke længere styre sig, han begyndte at snurre og svælge over Maden, han sang og gjorde henrykt Fagter til Sol og Maane.
Du er jo en fin Herre!“ Og atter rakte hun mig sin skælvende Haand og slog Øjnene ned af Undseelse, da hun langsomt hviskede: „Aa, giv mig blot en stor, stærk Skraa! Det er saa længe, længe siden ...“ Det var gamle Jomfru Maria's sidste Ønske. Den nordgrønlandske Vinter er Maane- og Stjernelysets Tid. Naar Dagene kortes til et Par Timer, spiller Dagslyset ikke længer nogen Rolle.
Saa kastede vi endnu et Afskedsblik op til Carlsvognen og Nordstjernen og den blege Maane; men det var bidende koldt; den varme Aande frøs fast i vore Ansigter, Fingrene begyndte at blive stive derfor søgte vi hurtigt atter tilbage til den lune Kakkelovn. »Det er længe siden, at jeg har moret mig saa godt«, sagde Præsten, idet han efter Sædvane spadserede op og ned ad Gulvet.
Dagens Ord