United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dagens Fangst Edderfugle, Tejster og Maager tilberedtes nu paa særlig grønlandsk Vis: „stenkogtes med Mosdyner“. Fuglene indsvøbtes i Mosdynerne, der var friske og vædedryppende, kogtes saa, eller rettere stegtes, over flade Sten uden at blive brændte; og Røgen, der stadig stod om dem, gav dem en røget Bismag, der var yderst tiltalende.
De lød saaledes: Nu ligger Isen paa Kanalens Vande og knuger Strømmens Hvirvler under Dække, langs gammelt Bolværk knager Isens Rande, og Maager flokkes om hver lille Sprække. Og mange Skuder ligger indeklemte med Isen skruet haabløst op om Stavnen, med Sejl og Liner bag Presenning gemte, som skulde de faa #lang# Tids Rast i Havnen.
Udblødte Tællelys, Kiks og Knækkebrød fandtes stribevis hele Vejen; her mættede Maager og Vildænder sig forslugent i indbyrdes Kamp.
Histude paa en Brakmark ligger et Fladvand. Det er helt blaat af Himlen over det. Hvide Maager spejler sig i dets Dyb. Nu stryger Vinden forbi, og det blinker i smaabitte Bølger. Jeg gaar imod det. Hunden gisper af Tørst. Der løber to Børn langs en Aa, som bred og værdig med Skumpletter paa det grumsede Vand skærer sig Vej gennem de grønne Rugmarker.
En stor Flok Maager letter fra en Pløjemark og flyver skrigende bort. Jeg bliver ved med at følge dem med Øjnene. En enkelt Solstraale rammer dem, og deres hvide Fjer lyser. Nu er de graa igen som Skyerne. Hunden sidder lige ret op og ned. Kun har han lagt sit Hoved over min Skulder. Der gaar af og til en Skælven gennem hans Krop. Hvad tænker du paa?
Det var den samme Mund, fyldig rød lysten og træt, det samme Blik under tunge Laag hos dem alle. De var saadan, Kvinderne af de Maager Han begyndte at sammenligne, at ville finde Ligheder, syntes saa, at nogen mumlede bag ved ham og dreiede Hovedet.
Aareslagene skræmmede ikke engang de Søfugle bort, som svømmede rundt om vore Kajaker. Unge Maager lettede sig nysgerrigt og sejlede lige ind paa os; men ingen Fuglepil blev løftet, intet Skud blev løsnet. „Aah, det kan jo være det samme i Dag,“ sagde mine Kajakmænd, hver Gang Vildtet var ved at friste dem. „Saadan stod vist Solen, da den dræbte den gamle Mand fra Arsuk,“ sagde Alafitdle.
De har en egen sejlende Maade at stryge hen over Havstokken paa, disse store Maager, eller deres Flugt er som Bølgegangen ude i Verdenshavet: brede, dybe Sving. De kan sidde paa en Sandodde saa tæt som Raager paa Stubmarken, og nærmer man sig, letter de, Snes efter Snes, ved at tage nogle gyngende Løbeskridt hen ad Sandet og saa svinge sig skrigende et Stykke op og straks ud over Søen.
Kvinderne talte uafbrudt Perlerne i deres Rosenkrans, medens de bad, og Mændene gik med nylig plukkede hvide Lilier i Haanden. Solens Straaler faldt ned paa det lange Tog, medens det gik langs med det lysblaa uendelige Havs Bred, og hvide Maager, som fløj ind over Kysten, søgte af og til Hvile paa Fanerne. Der var baade Skjønhed og Højtidelighed i det Billede.
Dagens Ord