United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da han var forsvunden, mumlede Kammerherren smilende: »Han vover saamæn det værsteOg han fik Ret. Kapitel II. Som Kammerherren havde oplyst, boede Panama Diplomaten i en yderst beskeden Bolig i Notting Hill. Man skulde ikke have troet, det var en Gesandtskabsbolig: Daglig- og Spisestue i et, og et Soveværelse ovenpaa. Det var det Hele.

Saa vilde jeg sige, at jeg fandt ham yderst utiltalende, og at jeg virkelig næsten ikke lagde Mærke til ham! Men i Virkeligheden lagde jeg meget Mærke til ham, og jeg har en kedelig indre Overbevisning om, at han kunde være meget tiltalende, hvis han vilde. Han saá op, og jeg gik hen og gav ham Haanden med min mest ærbare Mine, da Hr. Barton forestillede os for hinanden. Jeg lod ham tale først.

I Virkeligheden derimod har kun yderst faa anstændige Damer naar da undtages Udlændinge, for hvem Alt er tilladt, og som tillader sig Alt i Paris sat deres Fod paa et Operabal i de sidste halvtredsindstyve Aar; ialfald har de kun gjort det af Nysgjerrighed og under Ledsagelse af deres Mænd.

Men Kontrollen ved Indgangen er yderst streng. Man har adopteret det samme System som i Parisertheatrene.

Før han begynder at spise, beder han, og da han er færdig, velsigner han os alle. Hver enkelt tager han i Haanden og siger Tak. Han er blevet vasket og har faaet tørt Tøj paa fra inderst til yderst. Han var lykkelig som et Barn, da "Søster" laa paa Knæ foran ham og tørrede hans Fødder. Hele Tiden hvilede hans Haand paa hendes Hoved, mens han nedbad Himlens Velsignelse over hende.

"Ja hm det kommer jo an paa ..." "Ja undskyld, jeg saadan blander mig i det men jeg interesserer mig selv en Smule for disse Spørgsmaal." "Gør De? Gør De virkelig?" Han saa mistænksomt paa ham. "Ja. Men yderst platonisk. Jeg vilde aldrig vove at give mig videnskabelig af med dem." "Aa, hvorfor ikke det? Det gælder jo blot om at have en Smule Taalmodighed."

Fra det øvrige gamle Evropa vandrer man ud; alle de uregelmæssige Existentser, hvis Eventyrtrang ikke kan finde Tumleplads i Hjemmet, søger hinsides Havet til den store, ubekjendte nye Verden. Kun Frankrig præsterer ingen, eller i hvert Fald forholdsvis yderst faa Emigranter. Franskmændene har nu engang Rædsel for at expatriere sig.

Kjøbmanden vil tjene saa og saa mange Penge, den lærde vil skrive saa og saa mange Bøger, Statsmanden vil gjennemføre disse og hine Reformer, og lykkes det ikke, ja saa ere de nogle yderst ulykkelige Mennesker, der ere i deres fulde Ret til at klage over Styrelsen.

Næste Eftermiddag rejste Ida med Dampskibet. ... Det begyndte at mørkne den første Dag i København. Ida var gaaet omkring mellem fremmede Ting og havde siddet til Bords mellem fremmede Mennesker. Nu gik hun ud, over Torve og gennem Gader. Hun vilde se Skibet "Brage", som skulde derhjem igen. Hun gik langsad Broen, hvor Skib laa ved Skib. Der yderst laa det.

Han var yderst tarveligt paaklædt; men man bemærkede det neppe paa Grund af den Værdighed og Anstand, der var udbredt over hans Væsen og det ædle Ansigt, der oplivedes af Samtalen.