United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Jeg har ladet mig fortælle, Oberst de Lasalle," sagde han med isnende Værdighed, "at Deres Meninger har en betydelig Vægt indenfor det lette Kavalleris Rammer. Skulde jeg komme i det Tilfælde, at jeg behøver Oplysninger om denne Del af Hæren, vil jeg være meget lykkelig ved at kunne spørge Dem til Raads.

En stor Flok Maager letter fra en Pløjemark og flyver skrigende bort. Jeg bliver ved med at følge dem med Øjnene. En enkelt Solstraale rammer dem, og deres hvide Fjer lyser. Nu er de graa igen som Skyerne. Hunden sidder lige ret op og ned. Kun har han lagt sit Hoved over min Skulder. Der gaar af og til en Skælven gennem hans Krop. Hvad tænker du paa?

Men hun er blevet gammel, Rynkerne har smudset Huden, og Kroppen er blevet til Tøj og Tøj, det ene Lag uden paa det andet. Blink efter Blink rammer mig. Nu skae sie novet, du æ vel ekk et helt . Ser du, Ole Fisker havde en Tøs, som a' kom ud o hold' Hus for en Gaardmand der vester paa. Hun var ekk mer tosset, end a' hun begriveligvis gærn vill' givtes med Gaardmanden.

Hvor her var stille, som om der slet ingen anden Verden var. Katinka saa' paa de gamle Billeder, gulnede i deres skæve Rammer, hun genkendte hvert et.

Vi kan høre den suge sig fast til Barken og igen give Slip for at skubbe sig længere frem. En Lysstrime rammer den, og den glinser af Slim. Før det gryr, skal den være paa den anden Side, hvor Løvet kan skjule den for Solen. Den strækker sig langt frem og kiler paa. Som hun sidder, ser jeg hendes Mund. Læberne er tykke og krænger sig ud, som vilde de kysse hvert eneste Aandedrag.

Frøken Erichsen gik, og han blev staaende midt i Stuen, hvor de laasede Vinduesskodder gjorde det halvmørkt, saa Møblernes Omrids halvvejs forsvandt, og der af Malerierne kun saás de brede Rammer, der laa som Strimer af Guld paa Rococo-Væggene, hvis Sirater glimtede ud og ind som de gyldne Aarer i et stort Legeme.

Paa Bordet laa nogle Digtsamlinger i falmede Bind og et Par Rhinpanoramaer, Erindringer fra Kaptejnens og Thoras Bryllupsrejse. Paa høje gultapetserede Vægge hang der nogle Blomsterstykker i smalle forgyldte Rammer. Det var Roser og Stedmodersblomster med store Dugdraaber, der saa' ud som Glasperler, spredt over Bladene. Katinka kendte dem, Thora havde malet dem som ung Pige.

Om Michael Ancher siges det, at baade hans Modeller og Motiver efterhaanden virker for énsartede. Disse Folk skulde ane, at det trivielleste dog er deres egen, billige, meningsløse Kritik, som rammer over Maalet. Kunstneren selv véd nemlig bedre Besked.

I det matte Lys saá Ørsted'er og Mynster'e og Hvide'r saa underlig halvtudviskede ud, som de hang der, i de blege Litografier, i deres gyldne Rammer, ordensprydede, i Ornater, officielle, paa Væggene Stuen rundt, afdøde og stille. Excellencen havde lænet sig tilbage i sin Stol: -Aa, ja, aa, ja. -Aa, ja, aa, ja. Lød det ud gennem Stuen. Og han skrev igen.

Men naar det kom, saa vilde hun tage alle Billederne ned ad Væggen her, og hun vilde skjære dem ud af deres Rammer hvert ét og hun vilde brænde dem allesammen. Og saa først var hun alene; helt alene. Saa kom Faderen hjem. Kusken hjalp ham ud af Vognen og op ad Stentrappen. Hun hørte ham bande og vakle over mod Væggen ude i Gangen og le og snakke med sig selv. Hvor hans Ansigt var rødt!