United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Herluf var stadig forvirret og vidste ikke, hvad han skulde sige: Men naar det nu bliver taget i Tide, sagde han, og du kommer til Syden.... Erhard rystede paa Hovedet og lukkede Øjnene, som vilde han ikke i Herlufs Ansigt læse Bekræftelsen paa sin Opgivelse. -Mo'r er allerede begyndt at gaa i Kirke, sagde han med lidt af et Smil.

Hele Herlufs Angst samlede sig, mens han ventede, i et pludseligt meningsløst Raseri mod dette ene Menneske, Spenner, med det øde Kontor, aabent for alle Vinde, den nøgne, ulaasede Pult hele denne Forladthed, der forraadte dem, der kompromitterede dem selv om de ogsaa reddede sig. For de maatte redde sig....

Foran Billedet af Herlufs Fader, der hang over Skrivebordet, blev han staaende lidt: -Ja, sagde han, han faldt derovre. Han blev ved at se paa Billedet og satte sig ved Skrivebordet: Nej, det glemmer vel ikke nogen af os, der var med, sagde han. Han fortalte om Flugten fra Dannevirke langs Frostnattens spejlblanke Landeveje, hvor Mandskabet krøb, krøb paa alle fire Mand mellem , sagde han.

Graaden vilde op hos Tine ogsaa, og hun vendte sig: Ja lad os saa ta'e i, sagde hun, og de gik med Lyset op ad Trappen ind i Sovekamret. De to Senge stod ved Siden af hinanden, daekkede af det samme Taeppe det var det, Tine havde strikket sidst til Jul; ved Fodenden stod Herlufs Tremmeseng, tomt.

-Naa, saa er da ogsaa den Fest forbi, sagde hun. -Der er saamæn ogsaa snakket nok om det, sagde Fru Jürgens. Asta sad stille bag Gardinet. Strømmen gød sig forbi Trin og Stemmer og Latter ... Hun bøjede sig frem, fangede de enkelte Ord og nu Herlufs Navn Gang paa Gang hans Navn. -Ja det var gaaet godt ... det var gaaet godt; hendes Hoved sank ned mod Karmen.

-Man véd s'gu nok, hvorfor I kvidrer, sagde han med sin Bas, idet han gik videre bag de andre. Rønnebær , sagde han og spyttede ud mellem Fortænderne. Klassen gik videre i Tavshed med sande Dobbelthager af noget, de troede var sædelig Indignation. I deres Klub var der holdt Foredrag mod Prostitutionen. Seks-otte Uger før Eksamen døde Herlufs Bedstefader.

Herlufs Flamme var et Aar ældre end han. Han kom »hjemme«, og de spillede Filippine, hvor han vandt en lille Kniv, som han gemte i lyserødt Silkepapir, og som foraarsagde ham Hjertebanken, naar han tog den frem. Men efter at Kursus'et var endt, gik han en Dag op til Stadsgraven ved Skt. Pederstræde og kastede Kniven i Vandet »fordi det var dog ingenting«. Foraaret gik.

Hun begyndte at tale om hans Fader, mens hun holdt sin Haand paa Herlufs Hoved, sagte for ikke at vække den gamle: om den Tid, han var paa Akademiet Akademiet var det jo den Gang og hun kom paa Bal derude, og herhjemme kom Kammeraterne om Søndagen naar de havde fri ... hele Klassen. Henrik var jo saa godt lidt.

Men tilsidst kunde Sofie blive fornaermet paa Herlufs Vegne midt som hun stod, og hun sagde: "Barnet ska' vel ikke spring' der og spill' Teater", sagde hun og tog ham ud af Sengen for at baere ham ned i Dagligstuen og klaede ham paa i Varmen.

Ved Synet af den tomme Seng begyndte Sofie at vande Hons igen, med Taellelyset i Haanden, mens hun talte om, da "Drengen" var lille; hun havde vaeret Herlufs forste Barnepige, og der var for hende i Verden ikke anden Dreng end han.