United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Det sagde altid min Svigermor, sagde Huus. -Svigermor.... -Ja, sagde Huus ... min Forlovedes Mor.... Katinka sagde ingenting. Knive og Gafler raslede ud af Papiret, hun holdt. -Ja, sagde Huus, jeg har aldrig talt om det: Jeg har været forlovet en Gang. -Saa? det vidste jeg ikke. Katinka lagde Knivene om. Marie kom tilbage. -Vi kunde gaa ned til Dammen, sagde Huus. -Ja, naar Marie vil kalde.

Mor ...! lød det hurtig og angstfuldt fra Frøken Sofie. Men Fru Uldahl lod, som om hun ikke hørte det og forlod Stuen. Usch! sagde Frøken Charlotte foragtelig og lod sine Hænder glide ned over sine slanke Hofter at Mor kan nedværdige sig i den Grad! Skal vi gaa op til os selv? foreslog Frederikke. Nej ...! sagde Sofie afgjort saa bliver Mor jo alene med ham.

Det stod hun lidt og tyggede paa, før hun svarede: Tror du, din Far var noget for din Mor. Du faar en Mand med Skillinger og en pæn Gaard, og det andet jævner sig smens nok. Du er jo en helt flink Pige til at lave Mad og stoppe og sy, og er det Guds Vilje, at I skal have Børn, faar du jo ogsaa dem ..... Jeg tog hende under Armen og vilde have hende med ind gennem Skoven.

Nattørklædets Knuder sad hende som to smaa Horn i Panden: Er det galt med Nikoline? spurgte hun, da hun hørte Vandets Rislen, og halede Juledukken frem, som altid laa afklædt i Sengen ved Siden af hende Nu skal Mor hjælpe ...

Og Charlotte og Minka fôr leende forbi i Kanen: Du holder Dig altid saa alene, lille Sofie, sagde Fru Uldahl og strøg Datteren ned over Kinden. Det véd Mor, jeg holder mest af ... sagde Sofie, og hendes Øjne fyldtes med Taarer. Solen var gaaet ned, og Mørket faldt paa. Et Par af Karlene havde lavet Begfakler, som de tændte og jog af Sted med henover Isen.

Gennem den aabne Dør til Dagligstuen hørte Isidor Frøken Sofies Hulken og Fru Lines Tyssen: Saa, saa, lille Sofie, saa, saa ... vær nu en rolig og fornuftig lille Pige ...! Jamen, hvis de nu jager os fra Havslunde, Mor ... hvis de nu jager os fra Havslunde ...! Nej, nej, vist gør de ikke nej ... Far har jo Penge nok ... Far er jo en rig Mand, siger alle Mennesker ...

Ude paa Brostenene laa han midt i Regnen og strakte sine Hænder mod Himlen. Jeg forsikrer dig for, jeg blev saa bange, at jeg ikke turde gaa ind til de andre igen. Det var første Gang i mit Liv, jeg saa en voksen Mand bede. Om Morgenen, da han skulde gaa igen, kaldte min Mor ham ind i Køkkenet og gav ham en Pakke Mad med. Omhyggeligt pillede han alt Paalæget af og gav hende det tilbage igen.

Men inde hos Lig-Johanne vedblev de at trave ... Hør! Hør! Juliane! Nu er de lige her udenfor! Tramp, Mor, tramp! sagde den lille og satte selv Fødderne i Gulvet, saa at det værkede i hendes magre Knæ. Hun havde forlængst opdaget, at det ikke nyttede at ville tale Moderen til Fornuft; man maatte gaa ind paa hendes Idéer for nogenlunde at beholde Magten over hende: Tramp, tramp! gentog Juliane.

Anna rev Søsteren ned af Stolen og bort fra Vinduet, som hun allerede havde faaet aabnet og givet et Stød, saa at det fløj klirrende tilbage mod Muren Du ved jo, at det bare kommer til at gaa ud over Mor ! Sofie sled sig løs og vilde atter frem; og da hun blev standset af de andre, kastede hun sig næsegrus paa Gulvet foran dem og brast ud i en hysterisk Hulken.

Men da der fremdeles intet Svar kom, gik hun atter ned i Gaarden, hvor Frøken Sofie stod og ventede. Han lukkede naturligvis ikke op for Mor? Nej ... Den unge Piges Øjne lynede: Bare det var ham , der var død! sagde hun. Men Sofie ... Ja, det siger jeg! Saa kunde vi andre da leve i Fred! Forvalter Larsen kom gaaende nede fra Ladegaarden.