Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Egentlig var det en kedsom Hændelse, men hvad, der var ingenting at rette, han havde gjort sin Pligt den Gang i Baaden som altid, Folkene var bleven bjerget fra Vraget, som godt var og nu, netop et Aar efter, var han selv Vrag, paa en Maade ... Hjemme laa hans Mor, Skagens ældste Kvinde, hun var tooghalvfems og blind og altid i Sengen, paa det sidste var der kommen Døvhed til, saa det led vel mod Døden med hende.
Han har vel ingen Penge haft ... mente Frederikke. Og Sofie, der lille og bleg krøb sammen i sin Stol, spurgte: Er vi nu fattige? Men Anna sagde stadig intet. Det var, som kom Sagen aldeles ikke hende ved. Hun havde lukket Øjnene og vuggede langsomt Hovedet frem og tilbage over Stoleryggen. Anna ...? Ja ... Sover Du? Næi ... Hørte Du, at Mor gik over for at hente den gamle Svend?
Men Hovedstolen, de fem Hundredekronesedler, han havde faaet for at tage hende, gemte han og flyttede om med paa de forborgneste Steder. Kun paa Søn- og Hellig-Dage tog han dem frem til Beskuelse ... Gaar Mor nu op? Ja, lille Sofie, jeg begynder at fryse. Men Mor kommer vel ned igen, naar de kulørte Lamper skal tændes? Ja, det kan Du tro! Jeg vil da nok se den Stads!
Hvor var han ikke glad Juleaften rigtig et Barn endnu naar Stiftsdamerne, havde tændt "Drengens" Træ i den store Sal, og den lange Kadet stod og skoggerlo, druknende under Svampeholdere og de filerede Vasketøjsposer og Strømperne, som gamle Hænder havde hæklet og strikket. Han lo, og han sang, og han takkede. Og han svingede sin Mor. -Otto Heinrich, Otto Heinrich! hvor du kysser mig ...
Og de mente, at der kunde garanteres for dit Valg, da Du nyder saa stor en An se else paa Egnen, sagde de, og var dygtig. Hans havde igen sat sig. Han var blevet ganske bleg af Overraskelse: Det kan jeg ikke paatage mig ... mumlede han det har jeg ingen Kyndighed i ... Det maa de andre vel da synes, siden de kommer til Dig! mente Pompadour. Ja e, det maa de vel ... Og hvad synes Du, Mor?
Det var en streng Dag, da Helmuth og hans Moder gik rundt og vurderede Sagerne. Begge havde de Handelsblod i sig, og begge satte de Priserne saa nøje som muligt. Der lyste ligefrem Had i deres Øjne, medens de tingede og købslog. Du vil nok trække mig op, Mor? sagde Helmuth. Du vil nok snyde mig, min Dreng, sagde Enkebaronessen.
Jamen jeg vidste jo ikke a' 'et, Mor, før det var sket ... Hum ... nej, det gjorde du vel ikke! Og man har jo ikke Lov ... Lov? Visvas! sagde den gamle Frue og vaagnede. «Lov»? ... De fik Løn som forskyldt, gjorde de! ... Og nu er det jo sket! ... Hvad Nytte er det saa til, at du gaar og plager dig selv? Tror du, at du fik det bedre, om du gik hen «og meldte dig», som du siger?
Ja, Du har nu altid haft let til Vandet, Mor! sagde gamle Seemann Men det er nu din Fornøjelse. Og Fruen lo og greb ham om begge Skuldre og rystede eftertrykkeligt til: Du er en rigtig Træpind, Far! Hvad siger Du, Mor? Hr. Seemann nød foruden sit ligelige Gemyt ogsaa Lykken af med Aarene at være bleven betydelig tunghør. Jeg siger, at Du er en rigtig Træpind!
Bladet er fuldt af Hagl. Mosset ligger blødt over Stien Kærlighedens Sti. Hele Byen har vandret her. Par om Par tæt ind til hinanden. Stille fremad i Aftenens Mørke, Skridt for Skridt mod Lykken. Jov, bastemt min lell Pie, jæ elsker dig. Du æ ekk som de ander'. Vi to vil kuns være regte goe moe hinander. Du skae osse sie de' te Far o saa Mor.
Jeg sagde til Tante, at jeg aldrig kunde komme til at holde af ham; men ved du saa, hvad hun sagde. Din Mor kunde heller aldrig komme til at holde af ham, der var bestemt for hende; men saa tog hun ham, hun holdt af, og det gik jo ogsaa godt, skue jeg mene. Saa sagde jeg, at jeg aldrig kunde være noget for ham.
Dagens Ord
Andre Ser