United States or Christmas Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, lille Sofie, det véd I, jeg bliver helst hjemme ... og særlig da i saadan et Blæstvejr. Mor skulde engang spørge sine Kort, om Mor har godt af altid at sidde inde og svulme. Det var Frøken Frederikke, der talte. Fru Line slog smilende efter hende: Fy, din skidt Tøs, at gøre Nar af sin egen Mor! Jamen Frederikke har Ret, sagde Anna Mor sidder altfor meget stille.
Men da Vognen var naaet et Stykke bort fra Huset, lød det pludselig fra Frederikke: Hvem af os synes I, hun mest ligner? De brast alle fire ud i en underlig anstrengt Latter; og Frøken Sofie sagde hurtig: Vi taler ikke til Mor om, at vi har set hende! Og saa forsvandt Huset bag Møllebanken.
Der var ikke tilflydt Familien paa Havslunde nogen direkte Meddelelse derom, Rygtet var kun naaet frem gennem Post-Ole. Men samme Dag, hun fik det at vide, bad Fru Line alligevel sine Pigebørn om at tage over og se til Patienten: Onkel er meget syg, sagde hun Der er Fare paa Færde. Jeg har set det i Kortene. Vil Mor ikke selv med?
Den Gamle tittede da skælmsk frem over Brillerne med sine smaa Syposeøjne: Snakker I nu om Wienervognen , Mor? sagde han Ja, I har travlt ! ... Det var Rasmus Poulsen , der købte den ... I Fruentimmer kan da heller aldrig huske ! Saa dukkede han paa ny ned i Aviserne; og Fruen gik tilbage til Sofaen ... Saaledes bevaredes i Familien Seemann Livets Kontinuitet. Onkel Joachim var syg.
Ogsaa Isidor sukkede: Hvad er det da ...? Den gamle Dame stirrede fortabt hen for sig; hendes Hænder laa nu i hendes Skød, og Tommelfingrene boltrede sig i nervøs og rasende Fart omkring hinanden: Det er mit Salighedshaab ... brast det ud af hende. Men Herregud, lille Mor, lo Herredsfuldmægtigen og klappede hende paa Kinden Du kan da begribe, at St.
Men hendes Sønner skævede sky til hinanden og flyttede nervøs paa Fødderne. Og endelig brast det ud af Hans, den ældste: Du kan jo li'saagodt sige det straks, Mor ...
Goddag, Mor! ... Hva' tror I, der staar ude i Entréen til Jer? Døren gled stille op, og Herredsfuldmægtigens Smaadrenge, Povl og Jørgen, viste sig: Det var Bedstefar, der tog os med ... Han sa'e, vi skulde ...! undskyldte de deres uanmeldte Ankomst og saa hen paa Faderen. Men det er jo Børnene ! sagde Fruen og løb til og kyssede og omfavnede dem Det var rigtignok en Overraskelse!
En Dag kom de vandrende hjem til Byen igen. Hun havde et lille Barn med sig. De gik til dem, de kendte. Først til hans Far og Mor. Nej, det nyttede ikke noget, at de Gang efter Gang fortalte dem, at det jo var Kristian og Hanne. Kristian og Hanne! De er døde. Vilddyrene aad dem en Dag, de var gaaet ud i Skoven uden Forlov. De var tørstige og bad om en Drik Vand.
Hvad er Klokken? spurgte Sofie uden at røre paa sig. Et Kvarter i ti. Hvordan tror Mor, at hun vil ha' det i Nat? Ved hun forstod man mellem Damerne i Herskabsbygningen altid Jomfru Helmer. Aa, hun er vist ligeglad! mente Charlotte med Ansigtet ned over Skakspillet. Træk! sagde Frederikke ivrig Det er Dig , der skal trække! Saa blev der en Pause.
Jeg skal prøve paa det, Mor ... sagde han; men han saa ikke paa hende, han vendte Hovedet sky til Siden. Tak, min Dreng! nikkede den gamle Dame og drog Vejret dybt. Aa, du ved ikke, Helmuth, hvor frygtelige disse Maaneder har været for mig! ... Naa, men nu ikke mere om det! Jeg er saa træt som en Plovhest .... Du staar altsaa op i Morgen og gaar i Marken som sædvanlig? Ja ...
Dagens Ord