United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Forvalteren trængte sig frem: Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans Far fabler bestandig om den i sine Breve. Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i Kisten. Sofie lo: Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils Deres Mor! ...
Begge er vi lige spændte. Langsomt krydser Hunden ud over Engen. Hver enkelt Tue, hver lille Busk, alt tager han omhyggeligt med. Jeg følger efter med Bøssen parat. Idet jeg gaar ud mellem Tuerne i en lille Sivholm, flyver en Kærhøg op. Den er blaagraa som Skyerne. Jeg holder til den, og der flyver nogle Fjer fra dens Bryst.
En gammel Jæger, som har staaet for Ræv Aften efter Aften, har lært mig, at naar de begynder at slaa Bedeslagene, skal man lægge Bøssen til Kinden. Over mig rager en Gren ud. Paa hver eneste Naal hænger Draabe ved Draabe. Hvert Øjeblik truer de med at dumpe lige ned paa min Næse. Der faldt en enkelt.
Naar „Støvlemanden“ senere fortalte om den Oplevelse, plejede han at kalde den ældste og fedeste af Matroserne for „Skabningen“. „Skabningen“ skred alvorligt frem med Bøssen i Haanden, men da han skulde til at trykke af, blev han nervøs og vendte Hovedet bort fra Løbet.
"Hys!" hviskede han, "hører du ikke noget der i Sivene?" Øjeblikkelig var de begge paa Benene, Harris med Bøssen i Haanden, og de saa forskende rundt om sig, spændt lyttende efter enhver Lyd. "Det var ingen Ting," sagde endelig Harris. "Maaske var det Vandets Rislen, eller et eller andet Dyr . Du er bare afvant med Skovens Lyde.
Det var en Flok paa hundreder af Elefanter, som skyllede Dagens tørre Kost ned med en forsvarlig Slurk af Strømmens klare Vand. Den sidste Fare. I fjorten Dage fortsattes Sejladsen ned ad Floden uden at nogen nævneværdig Hændelse indtraf. Hver Aften søgte man mod Land for at Dick, med Bøssen i Haand, kunde sørge for at forsyne Aftensbordet.
I den svindende Dag gaar vi hjemover Bakkerne. Bøssen hænger løst i Rem over Skuldren, og Hunden faar Lov til at gaa, som den vil. Vi er holdt op med at jage. Yderst ude ligger der en Hytte. Høje Pile luner om den. Kun en eneste Vej fører derhen, og den kan endda kun befares den halve Del af Aaret. Der er lavt til Loftet, og Væggene er skæve.
Men i den Tid staar jeg som en Støtte mod et Træ med Bøssen i Anslag, og naar du kommer frem, seende dig forsigtigt om, vil du ikke lægge Mærke til den løjerlige Udvækst, Granen derovre har faaet Puklen med de to lysende Pletter lige midt paa Stammen og den lange, raadne Gren, der stikker frem ikke før en lysende Stribe og et Knald slaar dig over Ende. Og saa er det for sent.
Inde i Skoven bliver Alverdens Niels ved med at synge. Han jager Duerne ud fra Træerne, hvor han kommer frem. Møget damper i Varmen. I Dag skinner Solen. Jeg tog Bøssen i Morges og gik ud. Det er en af de Dage, hvor Livet er lykkeligst at leve. Vaad og kraftig ligger Jorden med Solstrejf over de regnvaade Marker. Paa en Grøftekant blomstrer Følfoden, og smaa Bellis knoppes.
Han aabner sit rygende Gab paa Klem og lægger for min Fod en liden uskyldig Kærsanger. Men Hund dog! Ganske ligegyldigt sætter han sig ned og giver sig til at slikke sig tør. Ogsaa jeg sætter mig paa en stor Tue. Tavse sidder vi ved Siden af hinanden og lader Hvilen komme. Jeg har lagt Bøssen fra mig over Knæene og hittet Snadden frem. Det begynder at blæse, og der kommer Liv i Skyerne.
Dagens Ord