United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg er ganske vist som Barn bleven solgt i Afrika, men jeg har for længe siden faaet min Frihed, og baade min Søn og alle hans Kammerater er fri Mænd, fødte af fri Forældre." "Naa, saa meget des bedre for Dem," svarede Harris i en Tone, som skurrede slemt i Fru Weldons Øren, men hun afholdt sig dog fra flere Bemærkninger om dette Emne. I dette Øjeblik kom ogsaa Nan med lille Jack til.
"Naar vi kommer i Nærheden af Gaarden, skal du nok faa Masser af Kautschuktræer at se, og saa kan du lave dig lige saa mange Bolte, som du har Lyst til." Men den lille Fyr var ikke saa let at stille tilfreds, "Dick har ogsaa lovet mig nogle Kolibrier, hvorfor faar jeg heller ikke dem?" "Du skal faa dem, du skal faa dem," svarede Harris lidt utaalmodig. "Men du maa vente lidt ."
Dagen efter denne for Dick saa frygtelige Nat mødtes to Mænd ved Foden af et kæmpemæssigt Banantræ, der voksede ved en lille, mumlende Bæk, hvis Bredder var dækkede af høje Papyrusplanter. Stedet var næppe en Mil fjernt fra den lille Floks sidste Lejrplads, og de to Mænd var Harris og Negoro.
Fru Weldon blev ligesaa overrasket som glad over dette Tilbud og vilde netop udtale sin Taknemlighed, da Harris henkastede: "Er de Negre Deres Slaver?" "Slaver!" udbrød Fru Weldon krænket og forbavset. "Slaver har vi heldigvis ikke mere i de forenede Stater, saalidt som i Sydstaterne." "Nej, naturligvis!
"Strudser med fire Ben, det tager De vist fejl i," svarede Dick. Hans Øjne mødte Fru Weldons med Spørgsmaalet, "hvad mener De?" "Ja, mig forekom det rigtignok ogsaa, at det var store firbenede Dyr," bemærkede Fru Weldon. Harris lo hjærteligt. "Det er en ganske pudsig Fejltagelse. Firbenede Strudser!
Lidt efter lidt fandt han i de søvnløse Timers triste Overvejelser Traaden i det lumske Anslag, som de alle var blevet Ofre for. Han forstod, at Negoro og Harris havde arbejdet sammen, imod et fælles Maal, Negoro for at tage en personlig Hævn over ham, Dick, Harris for at sælge Negrene som Slaver. Men Fru Weldon, Fætter Benedict og lille Jack hvad var Uslingernes Plan med dem?
Harris," svarede Fru Weldon. "Naa, saa er jo alt i skønneste Orden. Vi kan altsaa godt begive os af sted med det samme." "Undskyld mig endnu et Spørgsmaal," faldt Dick ind. Han var saa meget af en Sømand, at han ikke holdt af den Tanke, at skulde bort fra Kysten.
Det var Negoro. Paa et Tegn af Portugiseren bar Soldaterne Harris' Lig bort. Alvez og Coimbra forlangte højrøstet og bestemt, at Negoro straks skulde lade Dick blive klynget op, men Portugiseren havde aabenbart andre Planer desangaaende, og efter megen Diskuteren med sine Foresatte fik han dem til at gaa ind paa hans Forslag.
Fru Weldon iagttog spændt den fremmede, men fandt intet i dennes Ydre eller Optræden, som kunne ængste hende. "Undskyld," sagde hun, "De ser ikke ud til at være her fra Syden?" "Jeg er Amerikaner, ligesom De selv Fru ..." "Fru Weldon," forestillede hun sig smilende. "Mit Navn er Harris. Jeg er født i Carolina, men har i de sidste tyve Aar levet her i Bolivias Pampassletter.
Fru Weldon havde heldigvis ikke set dette skrækkelige Fund, men Harris havde bemærket den uhyggelige Scene, og hans Ansigt bar tydelige Spor deraf, ligblegt og vildt, som det var. Dingo, der stadig luskede Dick i Hælene, gøede som rasende, medens den gamle Neger stod som forhekset ved Synet af disse Lænker og Aag. Hans Hænder knyttedes og hans Læber mumlede usammenhængende Ord: "Lænker!
Dagens Ord