United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Weldons Afrejse, Jack var Rekonvalescent, og Fru Weldon, der var ked af sin lange Adskillelse fra Manden, længtes efter at komme hjem saa snart som muligt. Hun tænkte netop paa at tiltræde den lange Tilbagerejse, med dens mange Ophold og Omskiftninger i Tog og Dampskibe, da hun hørte, at hendes Mands Fartøj, "Pilgrim", var gaaet for Anker i Havnen.
Men den evindelige Vestenvind forhindrede Kaptajnen i at holde den rette og direkte Kurs, og det ærgrede ham, at Fru Weldons Rejse derved blev forsinket en Del.
"Strudser med fire Ben, det tager De vist fejl i," svarede Dick. Hans Øjne mødte Fru Weldons med Spørgsmaalet, "hvad mener De?" "Ja, mig forekom det rigtignok ogsaa, at det var store firbenede Dyr," bemærkede Fru Weldon. Harris lo hjærteligt. "Det er en ganske pudsig Fejltagelse. Firbenede Strudser!
Det havde naturligvis været Weldons Mening, at hans Familie skulde følge med ham hjem til San Francisco; men lille Jack var bleven saa alvorlig syg, at hans Fader hvis Forretning nu krævede hans hurtige Tilbagerejse blev nødt til at lade ham tilbage i Auckland sammen med Moderen og Fætter Benedict. Der var nu forløbet tre Maaneder siden Hr.
Nølende gav hun sin Ængstelse Luft og spurgte Dick, om de ikke kunde risikere, at indfødte Banditter, der maaske havde iagttaget Forliset, vilde overfalde dem i Haab om at kunne gøre et rigt Bytte. Dick søgte efter bedste Evne at forjage Fru Weldons Frygt.
Men det var, som om Drabet af Harris havde kølnet hans Vrede, eller maaske var det Visheden om Fru Weldons, hans anden Moders Død, og hans egen nær forestaaende Ofring, der berøvede ham Evnen til at føle noget som helst. Som i Drømme lod han sig belægge med Lænker og føre ned i en underjordisk, mørk Hule, de dødsdømte Slavers sidste Opholdssted.
De har vist Dem som en Mand, min kære Ven, og selv om De ikke er en fuldt færdig Kaptajn endnu, saa vil min Mand nok sørge for at De faar lært, hvad De mangler og snart faar et Fartøj at føre." Dick trykkede rørt Fru Weldons Haand og takkede hende mere hjærteligt end veltalende for hendes Elskværdighed og Omhu for hans Fremtid.
Harris og maaske saare Fru Weldons Finfølelse, hvis han kom med flere Ophævelser. Han tilbageholdt derfor alle sine Betænkeligheder, og spurgte blot, hvor naar man skulde bryde op. "I Dag med det samme," svarede Harris hurtigt og resolut. Igennem Urskoven. Fru Weldon havde fuld Fortrøstning og Tillid til Harris som Fører.
Dagens Ord