United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Drengen fik Øje paa sin Moder, løb han lige hen imod hende med udbredte Arme. "Sikken en prægtig Gut!" udbrød Harris. "Det er min lille Søn," sagde Fru Weldon og kyssede Drengens bløde Mund til Godmorgen. "Det har saa vist været svært for Dem at have den lille Fyr med paa saadan en Rejse. Maa jeg ogsaa faa Lov at kysse den tapre lille rejsende?"
Det var jo ingen Lystrejse, forstaar du, men Kosten bjergede jeg dog heldigvis af Lasten, og min Hals frelste jeg ogsaa." "Men hvordan gik det saa videre?" spurgte Harris. "Ja, jeg spekulerede naturligvis kun paa at komme her til igen, og optage den gamle Haandtering, men i halvandet Aar ." Negoro standsede pludselig sin Beretning og greb Harris i Armen.
Føreren for den lige ankomne Karavane, Araberen Ibu Hamis hilste nu paa sin høje Chef og aflagde Beretning om Transporten. Samtalen førtes imidlertid i et forfærdeligt Blandingssprog, som Dick ikke forstod et Ord af. Imidlertid hørte han, at Harris Navn blev nævnet, og derefter blev en Slavefoged sendt hen til den Barak, hvor Tom og hans Fæller var blevet indelukket.
Han saa kun de evindelige graa Jakoer, hvis irriterende Skrig forfulgte dem overalt. Man var nu den 16. April naaet omtrent 100 Mil ind i Landet, og Sanct Felice maatte efter Harris Udsagn altsaa nu være kun tyve Mil borte. Inden endnu to Døgns Forløb vilde det foreløbige Maal være naaet, og man havde atter Tag over Hovedet og kunde unde de trætte Lemmer en højst fornøden Hvile.
Harris og maaske saare Fru Weldons Finfølelse, hvis han kom med flere Ophævelser. Han tilbageholdt derfor alle sine Betænkeligheder, og spurgte blot, hvor naar man skulde bryde op. "I Dag med det samme," svarede Harris hurtigt og resolut. Igennem Urskoven. Fru Weldon havde fuld Fortrøstning og Tillid til Harris som Fører.
Men istedet for at besvare dette Spørgsmaal, spurgte Harris: "Har De aldrig været paa Sydamerikas Kyst?" "Nej," svarede Dick, "aldrig før, og ingen af dem jeg har sejlet med har nogensinde været her og har saaledes heller ikke kunnet fortælle mig noget herfra. Det vil derfor interessere mig meget, hvis De vil give mig lidt Underretning."
Derimod vil han nok se at finde Floden og saa følge dens Løb ud til Havet. Det er hans eneste Udvej, men heldigvis fører hans Vej ham da netop lige i Armene paa vor Karavane. Og saa har vi ." Amerikaneren blev her pludselig afbrudt af samme Lyd, der allerede en Gang havde opskræmmet dem, en Hvislen i Sivene. Saa lød en dump Gøen. En Hund sprang ud af Sivene. "Dingo!" udbrød Harris.
"Kunde vi ikke bedre følge Kysten, enten imod Nord eller Syd, indtil vi traf paa en By med Søhavn, fremfor at begynde paa en lang Rejse igennem en ukendt Skov ind i det indre af Landet?" "Jeg kender meget lidt til Kysten," svarede Harris noget utaalmodigt, "men saa meget ved jeg dog, at der er mindst et hundrede Mil længere til den nærmeste By end til min Broders Ejendom.
"Og hendes Barn, lille Jack?" "Ok ja, den sølle Unge, som holdt saa meget af mig ," svarede Harris med et ondskabsfuldt Smil. Døde, pint til døde af denne Bøddel. Dick grebes af en uimodstaaelig Harme, et opblussende Raseri, en Trang til Hævn, som han ikke kunde beherske. Han sprang ind paa Harris, rev Dolken op af hans Bælte og stødte den dybt i hans Bryst.
Et Rædselsskrig undslap Fru Weldon. "Ja, ærede Frue, han fik, hvad han fortjente; han skød Harris, og det maatte han bøde for. Og her er nu De tilbage, ene, og ganske i min Vold. Læg Mærke til det, ganske i min Vold." Fru Weldon gyste ved at høre denne frygtelige Sandhed, men bevarede, ved en uhyre Anspændelse af sin Selvbeherskelse, sin ydre Ro.
Dagens Ord