United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Enkelte af dem har man endogsaa bygget helt i Toppen af gamle halvhundrede Fod høje Træer. En lang Vindeltrappe slynger sig op om Stammen, og øverst oppe i Kronen, med Udsigt lige til Paris, staar da Bordet, om hvilket et Selskab paa en halv Snes Personer kan spise til Middag. Maden hejses op i Kurve, Bestillingerne gjøres gjennem Raaber, det er højst originalt.

Bestemmelsen at rejse til Danmark til Kirsten og bagefter naturligvis tilbage til Sigrid, blev ikke ved at være Stammen i hans Skæbne, den var kun en vissen Stump deraf mellem andre kraftige Grene, som havde bemægtiget sig Grøden. Axel førtes omkring af en vekslende Beundring for de unge Kvinder i Verden.

Af et Træ kunde man hugge de nederste Grene bort, saa kun Stammen blev tilbage, hænge en Kappe der omkring og sætte en Maske oven over Kappen, mens man lod Grenene foroven blive siddende, og Billedet af Guden var færdigt. Billedhuggerkunsten fremstillede ham i Menneskeskikkelse, først som en ældre, skægget Mand, senere som en Yngling med ret kvindagtig Legemsbygning.

Den ene helt inde ved Stammen, den anden yderst paa Grenen. Et Øjeblik sidder de stille og ser paa hinanden. Den, der sidder yderst, puster sig op, kurrer, drejer sig flere Gange rundt om sig selv og balancerer langsomt ind mod den elskede. Halen er bredt ud som en Vifte. Hun, inde ved Stammen, flytter sig i smaa Ryk lidt længere frem i Lyset og ser undrende til. De er lige ved hinanden.

Men i den Tid staar jeg som en Støtte mod et Træ med Bøssen i Anslag, og naar du kommer frem, seende dig forsigtigt om, vil du ikke lægge Mærke til den løjerlige Udvækst, Granen derovre har faaet Puklen med de to lysende Pletter lige midt paa Stammen og den lange, raadne Gren, der stikker frem ikke før en lysende Stribe og et Knald slaar dig over Ende. Og saa er det for sent.

En gammel Pil med Mos og rynket Bark op af Stammen er hvid af Gæslinger, og Vinden bærer det gule Støv til de gabende Blomstermunde. I en Ælm er der en Summen og Brummen af Bier som paa den hedeste Sommerdag, En gammel Husmand staar udenfor sin Dør og gnubber Bagen mod Stolpen. Hans Kone kommer fra Brønden med Vand. Det lyser i Spandene. De staar ved Siden af hinanden, da jeg kommer forbi.

Altid naar vi er ude i Marken, og vi pludselig hører et Skud, siger de allesammen. Det var ham, der skød. Forøvrigt bor De alene omme i Huset ved Rødledsvejen. Ja, det er mit Hjem. Hvor bor De? Hos min Onkel og Tante nede paa "Sofies Minde". Jeg sætter mig ved Siden af hende og lægger Hatten fra mig. Over Stammen kryber en Skovsnegl.

Min Haand ligger tæt ved hendes ... nu rører de ved hinanden. Huden er blød og varm, og jeg kan mærke Blodet banke helt ud i hendes Fingre. Hun vender Ansigtet om imod mig ... Sneglen er naaet til Overkanten af Stammen og begynder forsigtigt at krybe nedover. Længe bliver vi siddende. Tungt aander Jorden.

Og allersidst maa vi ud paa Skovgærdet og se ned mod "Sofies Minde". Der er Lys i alle Vinduerne. De blinker saa trygt. Det er Vinter. Der kom en lille Buk gaaende ganske langsomt ud af en Bøgetykning. Den gik saa fredeligt og kvistede. Ved en Birk blev den staaende stille og gned sig op af Stammen. Strakte Halsen og gnubbede Bringen mod Knasterne.