United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !


Item at hun havde set gloende Katte og Rotter om Natten i samme Tider, og det fornemmelig St. Olufs Nat, klagede derhos, hvorledes hun og selv havde været i Fristelse, idet at disse gloende Rotter var kommen paa hendes Hals om Natten og vilde have kvalt hende. Denne gamle Kærling, da hun blev nærmere forhørt, befandtes at gaa i Barndom og have hverken hendes fulde Syn eller Sans. vidnede.

Det begyndte med, at han til Forbavselse for alle sparkede ud efter noget, bedst som han sad og spillede, og han fik det med at stirre hen i Hjørner og fortrække Ansigtet af Væmmelse. Da man spurgte ham ud, klagede han over Talrigheden af Rotter allevegne. De andre kunde ingen Rotter se. Jakob drak for at komme sig, men det varede ikke længe, før han begyndte at se Kaniner.

»Ja det var for at tage Rotter«, svarede Andrea Margrethe, der aldrig var forlegen for Svar, »der er saa mange Rotter i Hønsehuset.« »Rottersagde Præsten, »ja det er nok tobenede Rotter med Vinger paa gid jeg engang maatte faae nogle af de Rotter til Middag!

Forvalteren trængte sig frem: Har Frøkenen skudt no'en Rotter? spurgte han og pegede paa Bøssen. Sofie lod, som om hun ikke hørte ham: I har vel ikke fundet Tipoldefars Elfenbensstav? spurgte hun Hans Far fabler bestandig om den i sine Breve. Nej, vi har ikke ... Jeg tror, Godsejeren har taget den med i Kisten. Sofie lo: Det kunde ligne ham! ... Naa, Farvel, Hans Henriksen; og hils Deres Mor! ...

NB . Disse Navne og Bestillinger er efter Fandens egne Ord igjennem Maren Spillemands Mund. Bitzel, somme Tider som Katte, Rotter, Ravne og andre Fugle, item Fluer &c.

Disse forfærdelige Nætter, naar han var hallucineret, naar det raabte om ham med hundrede Stemmer, naar lange Hænder sled i ham, Rotter løb over hans Seng og hen over hans Ansigt Ja han havde kæmpet. Og han havde sejret, han havde tvunget sig selv til at være rask. Nu, nu var det forbi nu vidste han det, nu vilde det komme, baade Synerne og Hallucinationerne og Galskaben, og han var forbi, færdig

I en tre Dages Tid var Jakobs vilde Kampe med usynlige Dyr Kilden til den største Morskab. Han jagede i Timevis inde i Slotsgaarden, hvor man lod ham gaa, da han ingen Skade kunde gøre der, og de saa ham stable Hjørnerne fulde af døde Rotter og Kaniner; han slog saa mange ihjel, at han maatte række sig paa Tæerne for at naa op paa den indbildte Bunke.

Denne Honningkage maatte have fristet stakkels Trofast altfor stærkt, saa Naturen var gaaet over Optugtelsen, og den havde gjort dette voldelige Anfald paa Juletræet og derpaa listet sig ud, da Døren blev aabnet. »Men den har bestemt kun gjort det for at jage et Par Rotter bort, som den maa have seet deroppe«, sagde Præsten.

Allerbedst som han gik og klemte Rotter flade mod Muren i den ene Ende af Gaarden, sprang der Kaniner i den anden Ende, og Jakob afsted efter dem. En Gang imellem for han uforsagt ud midt i Slotsgaarden og leverede en Brydekamp med et Dyr, som efter hans Fagter og Armfang at dømme maatte være meget stort og vildt.