United States or Iceland ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Den er ikke slem til at tage Kyllinger«, svarede Andrea Margrethe, »kun een eneste Gang, da den var Hvalp, vilde den lege med en Kylling og kom til at bide den ihjel, det er det Hele.« »Ja da vare dens Hvalpeaar temmelig længe«, meente Præsten, »for det er ikke længere siden end i forrige Uge, at jeg traf den i Hønsehuset og maatte jage den ud deraf.«
Køerne vendte Hovederne i Baasene og brølte langtrukket og dæmpet, mens »Fruen« lukkede Stalddøren. De gik om langs Længen forbi Hønsehuset: Ja, den spættede var trofast ... den lagde Æg til det sidste, og de bøjede ind bag Hækken ved Dammen. Herluf tog Moderens Haand, mens de gik. Ved Lysthuset standsede de.
Andrea Margrethe udbrød i høje Beklagelser over den ulykkelige Trofast, der maatte lide saa uskyldig, men Niels trøstede hende med, at havde Trofast denne Gang faaet Prygl uden at have været i Hønsehuset, saa havde han nok tidligere været i Hønsehuset, uden at faae Prygl, saa det kunde akkurat gaae lige op. »Det kommer nu over dit og Nicolais Hoved«, sagde Præsten.
Hør Nicolai«, vedblev han, idet han pludselig vendte sig om imod mig, »De har bestemt spist Lidt af den igaar, da de var inde i Hønsehuset.« Nu kunde Andrea Margrethe ikke tvinge sig længer, men brast i Latter. »Hvad skal det betyde?« spurgte Præsten, og nu var der ikke Andet for mig at gjøre end at gaae til Bekjendelse.
Niels efterkom Befalingen og lidt efter kunde vi høre, hvorledes han fjernede sig med tunge Skridt. Vi listede os frem af vort Skjulested men hvad skulde vi nu gjøre? Takket være Præstens Forsigtighed stode vi som to Fanger, der ikke kunde komme bort. Døren til Brændekammeret, som førte ud til Gaarden, var stænget, og nu havde Niels lukket Døren til Hønsehuset.
»Ja det var for at tage Rotter«, svarede Andrea Margrethe, der aldrig var forlegen for Svar, »der er saa mange Rotter i Hønsehuset.« »Rotter?« sagde Præsten, »ja det er nok tobenede Rotter med Vinger paa gid jeg engang maatte faae nogle af de Rotter til Middag!
Lidt efter kunde vi høre, at Niels marscherede ind i Hønsehuset, men det lod ikke til, at hans Nærværelse tjente til at berolige de oprørte Gemytter. Larmen og Uroen vedblev, medens Niels undersøgte Alt paa det Omhyggeligste.
»Fra Hønsehuset!« udbrød Præsten, »og hvad« mere fik han ikke sagt, thi Præstekonen var som ude af sig selv af Glæde over at see os igjen, ja selv Emmy syntes at være kommen i en stærk bevæget Tilstand, og jeg saae endog en Taare blinke i hendes store klare Øie.
Endnu kan det udføres: nu kjender Du Leiligheden derovre Du kan i Hast løbe derover og tage Hanen, sætte den i Corpus Juris' Værelse og atter gaae ind, uden at Nogen, ikke engang Andrea Margrethe har nys om Sagen.« Som tænkt, saa gjort: jeg foer afsted over til Hønsehuset, saae mig forsigtig omkring til alle Sider, at ikke Trofast eller Niels eller Præsten skulde være i Nærheden, aabnede Døren, gav nøie Agt, at jeg ikke atter skulde træde paa Ænderne, og fik Hanen lykkelig og vel fat.
Da vi vare blevne enige om dette Punkt, traf vi endnu den Aftale, at vi begge To om Aftenen, efterat Solen var gaaet ned, og før Maanen endnu var staaet op, skulde liste os ind i Hønsehuset og bemægtige os Hanen.
Dagens Ord