United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Saa var hun jo gaaet lige forbi mig i sit daglige Tøj naturligvis, og det var der Ingen, der kunde tænke sig. Men Bankoen den drak hun, det Øg." Flyge saa paa ham med et ironisk Blik. "De er vist en lykkelig Mand, Hr. Kihler," sagde han. "De tager Livet, som det er. Vi Andre kommer saa tidt ingen Vegne, fordi vi synes, det er saa lavt og smudsigt, saa vi ikke gider røre ved det.
Den officielle Verdens Soireer er aabne ganske vist, men Kredsen, som kan faa Adgang til dem, har dog altid sin Begrændsning, og saa kjeder man sig desuden saa gudsjammerligt paa dem, at Ingen gider komme der. Smaa, hyggelige, jævne Familieballer, som hos os, kjender Paris ikke.
Jo-o, du er, Frøken Jansen! for du sukker altid saa forfærdeligt, naar du taler om ham. Kaninen lagde en Haand over den lilles Mund og rødmede. Rejs dig op! sagde hun. Der sejler saadan en nydelig Baad ude paa Søen! Det er ingen Sø; det er en Fjord! Skynd dig nu lidt! Ellers bliver den borte bag ved Dæmningen! Jeg gider ikke! sagde Karen og skudrede Hovedet bedre til Rette. Jeg ligger saa godt!
Ja e, lille Sofie ... Men naar din Mor selv tager det roligt, saa ... Aa r, der er ingen Indignation i Mor! Og heller ikke i Søstrene! De gider ikke! Jeg er den eneste her, der rigtig er noget ved! Jeg ligner Farmor, siger Ingwersen; hun pryglede Farfar; Ingwersen og Tjeneren maatte skille dem. Det var en Kone! Jamen kan saa ikke Du tage og prygle Forvalteren da ...?
Jeg svarede lidt haanligt: "Tror De, jeg gider slaaes med Dem for den Sags Skyld?" Og dermed var den Historie forbi. Jeg har senere vexlet Breve med ham i Anledning af en Indskrift i Bispegaarden i Kjøbenhavn, som han ønskede et Aftryk af. I 1886 traf jeg ham ved Universitetsjubilæet i Heidelberg.
Men de store Tanker skulde de helst lade være i Fred og ikke forfalske dem paa deres tykke og dumme Tunger. Hvis en eneste af dem havde forstaaet Hamlet, vilde han aldrig turde spille ham af Frygt for de raadne Æbler. Goethe var klogere. Han skrev sine Skuespil, saa ingen gider spille dem. -Men er der nogen, som læser dem? spurgte Grev Eck.
„Nej, dig gider jeg ikke have,“ sagde Manden, „fordi du ganske planløst lægger Æg. Dig vil jeg ikke have; dine Øjne er saa usselig store.“ Da lo Fluen og gik ind med samme Besked som før. Igen hviskede de sammen derinde, og saa kom et Stankelben ud. „Tag mig!“ sagde Stankelbenet. „Nej, du har saadan lange Ben,“ sagde Pebersvenden, og Stankelbenet gik leende ind. Saa kom Tusindbenet ud.
"Jeg forstaar ikke, hvor Du gider," sagde William. "Kære." Hoff slog Pudderer af med en Harefod. "Stregerne under mine Øjne har gavnet mig mere end hele Talang'et." William stod lidt. "Du er egentlig en Charlatan, Hoff," sagde han. "Ja, bedste Ven, det véd jeg da nok," Hoff lo: "Det er jo det, som er Ulykken." "Farvel og god Fornøjelse" "Tak i lige Maade. Hils Fremtidsmusikken."
Pigerne gemmer sig bag hinanden; Mændene ser ligegyldige ud. „Jeg har aldrig sagt, at jeg havde Lyst til at danse.“ „Næh, hvem gider ogsaa svinge saadan en Fedtklump i denne Varme!“ Saaledes taler de, og dog banker alle Hjerter af Danselyst. Men gammel Skik fordrer, at der skal gaa det meste af en Time „til Spilde“, og imedens sidder Musikken taalmodigt og aflirer sine Melodier hen i Vejret ...
Men det var alligevel under Hans Christians Fingre, Ariadnetraaden fløj ud. -Ariadnetraaden? sagde Marschalinden nedefra. -Ja, sagde Hans Excellence: fra den Dag kan man vel famle sig til, hvis man ellers gider, hvad Liv er og hvor Livet sidder. De hørte alle efter, mens Grev Eck sagde, med en Tankeforbindelse: -Noget af det interessanteste jeg véd, var at se Charles Darwin i London.
Dagens Ord