United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jens Kusk, som efter Forvalterens Ordre var kørt til Jerslev efter Naaden, havde jo maattet berette hende Begivenheden, saa godt han formaaede. Og Damen havde lyttet alvorlig og uden Hysteri til hans Forklaringer og spurgt og nikket. Hvad siger min Søn? Baronen har lukket sig inde paa Kontoret. Hum! ... Er der ingen, som har prøvet paa at komme ind til ham?

Jamen jeg vidste jo ikke a' 'et, Mor, før det var sket ... Hum ... nej, det gjorde du vel ikke! Og man har jo ikke Lov ... Lov? Visvas! sagde den gamle Frue og vaagnede. «Lov»? ... De fik Løn som forskyldt, gjorde de! ... Og nu er det jo sket! ... Hvad Nytte er det saa til, at du gaar og plager dig selv? Tror du, at du fik det bedre, om du gik hen «og meldte dig», som du siger?

Men lidt efter tog hun fat igen: Den Hvidkaalssuppe ha'de Marie rigtig haft Held med sig i i Middags! sagde hun. Hum ...! Kartoflerne var raa ! Vist var de ej; det er bare no'en nye, vi har faaet, der godt kunde ha' taalt og kogt lidt længere. Ja, det er jo det , jeg si'er !

Hun saa forvildet op paa ham: Ja, Nils, ja ... sagde hun men jeg vil hellere vente med at tale med Dig til en anden Dag ... jeg er saa træt. Hum! ... Det er saagu' din egen Skyld da! Du kunde jo ha' taget det roligt og ... og gemytligt, som den Bagatel det er. Ikke? Er det ikke din egen Skyld, synes Du? Jo ... Men lad mig nu være lidt alene, Nils ... Som Du vil!

Du maa ta' dig af Sagen, sagde han Spørger From efter mig, saa sig, at jeg vil ingen se. Det maa han da kunne forstaa! Ja, ja; jeg skal nok ... Har du faaet noget at spise i Dag, Helmuth? Nej. Vil du ikke ha' noget? Nej! Jamen, Helmuth, du har ikke godt af .... Plag mig ikke! Vil du da heller ikke prøve paa at lægge dig lidt ... Hum! sagde Baronen utaalmodig Gaa nu ned, Mo'r! Der kommer en Vogn.

Hvor er du syg? spurgte Kongen. Jeg er lam i venstre Side, læspede Mikkel. Der var noget i Vejen med Tungen. Hum! Kongen sukkede meget beklemt. De tav en Stund. Mikkel blev snart urolig, han famlede omkring med højre Haand og aabnede Munden, saa paa Kongen og saa fra ham igen. Det laa saa tungt paa ham, det med Ærindet, nu vilde han have det overstaaet.

Sover Du? Næi ... Skal Du ikke op ? Jeg har været oppe ... Det har jeg ikke hørt ... Jeg har været oppe alligevel ! Nu véd jeg, hvad Du skal gi' mig til min Fødselsdag. Hum ...? Du skal gi' mig seks nye Særker. Du holder junde af at faa nyttige Ting ellers ... til Højtiderne. Nej ... Og saa en Flaske Spridevaldemar. Hum ... Og en Æske fint Brevpapir.

Den døvstumme fløj ind i Alkoven efter Kappen; og Fru Juliane gik hen til Vinduet og løftede Gardinet til Side for efter Sædvane at kaste et Blik over til den østre Fløj, hvor Sønnens Kontor laa. Det gav et Sæt i hende, og Haanden, der holdt Gardinet, rystede. Hum! mumlede hun. Hvad er nu det for Abekattestreger igen!

Hum! sagde Helmuth, han havde slet ikke opfattet Mandens Ord. Skal Resten sættes over Kostalden, eller skal vi ta'e det i Stak? Ja, nikkede Helmuth og plirede med Øjnene ud mod Fjorden, der laa spejlblank og lysende i Solskinnet borte bag de høje Dæmninger.

Baronen skød hendes Haand til Side og rejste sig. Jeg skyder Jer begge to, hvis jeg opdager, at du lyver! Men, kære ... Begge to! Jeg vil ikke ha' det Maskepi! Jamen, jeg har jo forklaret dig ... Hum! Mo'er siger, at du ikke er til at stole paa over en Dørtærskel! Og du tror din Moder bedre, end du tror mig ... Helmuth greb hende i Armen: Du skriver jo til ham! Du træffer jo sammen med ham.