United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu og da svigtede Bevidstheden ham, saa blev han trukket og puffet afsted. Der kom et Vindstød farende og standsede dem alle tre. Det varede længe, inden de kom i Gang igen. Det nytter ikke. Det nytter ikke. Herregud, at de ikke kunde se, at det ikke nyttede. Og ligesom paa Trods lod han sig falde. De kunde ikke holde ham oppe, og han faldt forover imellem dem med Ansigtet mod Jorden.
Det kostede megen Møje i det forrygende Vejr at faa Spir og Bramstænger taget ind, og et Vindstød havde nær slynget Austin i Havet. Stormastens Sejl var alt bjærgede, og Dick skyndte sig op for at frelse Merssejlet men forsent. Med et rasende Hyl rev Stormen det til sig og bortførte sit Bytte.
Det var Løgn, men der var alligevel en Slags Trøst i de Ord. Og det var, som om det gik bedre efter den Melodi. Da de passerede Elven inderst inde i Fjorden, vidste han ikke, hvor Fødderne traadte. Og hver Gang der kom et stærkt Vindstød buldrende imod dem, stod han stille og svajede som et Siv. Men endnu tyggede hans Hjærne i Takt med Fodslagene paa de samme Ord. Det gaar jo godt.
Et Vindstød drev nu og da de viftende Flammer sammen som til sitrende Lyn fra Minareternes Spidser; og over de slanke Tinder laa Sensommerhimlens stjernestrøede Dunkelblaa. -Ja, her er smukt, sagde Berg dæmpet og langsomt. -Smukt er her, sagde Lange og fløjtede til Hornmusiken glad ud i Herligheden.
Frøken Sofie kiggede efter hende: Tante Mona er nu storartet! sagde hun afgjort Saa kan I andre sige, hvad I vil ! Jamen Gud, Pigebarn, lo Frederikke vi har jo ikke sagt et Muk! Der kom et brølende Vindstød; og Frøkenerne forsvandt bag Sjalerne ...
Men alt det er latterligt og maa glemmes. Da jeg gik omkring Hjørnet paa Terrassen, havde et Vindstød nær blæst mig lige i Armene paa Hr. Carruthers. Det er et afskyeligt Vejr, vi har i dette Efteraar. "Hvor har De været hele Formiddagen?" spurgte han, da vi var kommet os lidt. "Jeg har søgt efter Dem overalt."
Skægget flyver af mig! raabte han videre, da et Vindstød i det samme gav sig til at flaa i ham Her er ikke til at være! ... Farvel, Pigebørn! Og god Lykke! Ja, vi ser Jer vel ikke paa Hvidgaard, før vi skal dø? Men der bliver ikke noget at hole, for vi æder det op! ... Kom saa, Mona! Det havde været Hofjægermesterinden umuligt at faa sin Hest til at staa rolig.
Hverken Nina eller Sofie sagde noget, de saá blot op paa samme Tid, sænkede saa igen Ansigtet over Sytøjet, hvor de sad henne under Lampen, og blev stille ved at sy. William satte sig paa Puffen i Hjørnet med Hovedet lænet til Væggen. Heller ikke han talte; man hørte kun Olien koge i Lampen, engang imellem et Vindstød mod Ruden.
Paa Galleriet skreg de, bøjende sig frem over Jernstængerne saa langt, som skulde de styrte ned fra den svimlende Højde; Lægerne strakte Armene frem over Balkonens Engle og raabte høje Bravoer ud over det bevægede Parket. Og som et Legeme, der mister sin Støtte, faldt Fru Duncker, mens alle klappede, langsomt ned mod Scheeles Skulder som en Gren, et sidste Vindstød bryder helt.
Der kom et Vindstød og pressede ham for Brystet, saa han vaklede og væltede over mod en Klippeblok. Han maatte holde sig fast med begge Hænder for ikke at falde. Der stod han. De andre standsede forude og talte lidt sammen. Saa kom den ene hen til ham. "Du er træt?" "Ja." "Kan du ikke mer?" "Nej." "Lad mig hjælpe dig.
Dagens Ord