United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !


Et firkantet Hul øverst i Taget tjener som Vindu og Skorsten. Stuen var fuld af Mennesker. Alle holdt de hinanden i Hænderne, saa de dannede en Kæde, en Ring, der slyngede sig ind og ud i de gaadefuldeste Krumninger og Knuder.

Han gik ud over Heden ad Fjorden til, møjsommelig, møjsommelig, gennem den lyse Nat i Danmark. Himlen var hvid og gul, og Jorden laa i Skumring. Fjorden lyste, Brinkerne ovre i Salling strakte sig trygt. Ude paa Heden gik en død Mand i Ring, han stod stille og saa forgræmmet efter Axel, til han var af Syne med sin Kiste i Hulvejen, saa begyndte han igen at gaa rundt i sin Ensomhed.

Saa antog den bestemte Former og voksede, indtil jeg syntes, at jeg opdagede Omridset af en menneskelig Skikkelse. Denne Lighed tog hurtigt til, og jeg kunde nu tydeligt skelne en Mands Hoved og Skikkelse. Han var høj og velskabt, hans Hoved var kastet tilbage, og hans Øjne mødte mine med et ivrigt om end behersket Blik. Hver Enkelthed var fuldkommen, om det saa var en Ring paa hans Lillefinger.

Og Skoven, den friske Luft, Friheden, gjorde dem efterhaanden gladere; de spadserede, spillede Ring og spiste paa en Bakke i Skoven. Nina sang, Sofie trillede ned ad Højen som en Bylt, og de lo alle. I Begyndelsen lød Latteren besynderlig fremmed i deres Øren, de undrede sig over, at de kunde le.

Lyset faldt ud paa Gaden, det var det eneste Sted, der var oplyst i den mørke By. Der var kommen en Rytter, og medens han ledte efter en Ring at binde Hesten ved, hørte han Stemmer oppe fra Gaarden, som larmende Vindstød, hoho; han havde redet langt. Axel hed Rytteren.

"Ja, hvilken Tjeneste kan jeg gøre Dem?" spurgte hun og lagde igen sin lille Haand paa min Arm. "Denne Ring har jeg faaet af min afdøde Moder," sagde jeg og trak en glat Guldring af min Finger. "Jeg tør ikke tage den med mig. Er det for meget at bede Dem om at gemme den for mig?

Det kunde høres, at de bankede Spundset ud af en Øltønde. De sang højt og overstadigt deroppe, som dansede de nu allesammen i Ring. Festen blev saa stormende, at den hørtes vidt ud i Landet. Axel aabnede Øjnene endnu en Gang og saa den lyse Nat. Himlen var som hvide Roser. Langt ude, en Mil ude brændte en Glædesild paa en Høj. Der fløj en tavs Fugl hurtigt forbi og videre ud i den svale Dæmring.

Det er Købmand Nielsen, der forhører, om vi kan hente de Oliekager i Morgen ...? Nej, sagde den Gamle i Morgen skal vi køre Roer hjem. Godsejeren vilde bevise ham en Tjeneste, sa'e han ... Saa e? Sig, at vi skal komme paa Fredag ... Og ring af! Jo ... Hvem er saa det ? spurgte han og greb fat i et af de andre Pigebørn. Frederikke ... Tuder Du ogsaa? Næi ... Onkel bliver nok rask igen. Sludder!

Axel kom til Sæde ved Bordet, og Otte Iversen gik hen ved Arnen og tændte en Fakkel, som han stak i en Ring paa Muren. Medens Otte Iversen læste Brevet, betragtede Axel ham, han var en halvgammel, tør Mand; Ansigtet dækkedes halvt af Skæg, der var studs klippet for Munden. De sure Øjne gik frem og tilbage over Brevet, man kunde ikke se paa ham, hvad der stod deri.

Carlton House Terrace , Tirsdag Aften. Robert kom for at besøge mig Klokken tolv, og han bragte mig den dejligste, pragtfuldeste Ring med Diamanter og Smaragder, og jeg dansede omkring som et Barn af Henrykkelse over den. Robert er vidunderlig, enhver lille Ubetydelighed har en eller anden skjult Betydning, og han faar mig til at føle og føle .