United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Skrig paa Skrig, som om Skrigene kaldte paa hinanden og skyllede frem mod den lukkede Dør. Frøken Petersen, der var kommet frem af sit Bur, stak Hovedet ud fra Køkkenet: -Ach, hvor de er urolig, sagde hun. Men vi har ogsaa Omslag i Vejret. Frøken Petersens Fødder var som et Barometer lige overfor Vejrforandringer. Men efter The løb Ida over paa Posten med et Pengebrev til Hr. Karl von Eichbaum.

Skrigene gav Genlyd mellem Fjældene og fyldte det lille Udsted med Uhygge. Inde mellem Husene løb Samuel's ældre Broder, Andreas, fredløs som en vanvittig. Han klatrede op paa Fjældene, saa ud over Havet og udstødte lange, monotone Hyl.

Det var nær ligestraks gaaet galt, for dér, som vi havde læsset Baaden af Vognen og skulde ud, dér stod vi klods op ad et gammelt Trævrag, hvor Plankerne lige stak op af Sandet ... Vi styrede efter Lanternen og Skrigene, de raabte en Mængde til os.

Kunde bemeldte Dør stænges af udvendig fra? Ja. Havde den været stænget? Derom kunde ingen Vished erholdes. Thi Rasmus Møller, Jakob Hansen, Mosemand kaldet, og Anders Nielsen, der først af alle havde været til Stede ved Brandstedet, var bleven saaledes bragt ud af Fatning ved at høre Skrigene og Nødraabene inde bag Flammerne, at de øjeblikkelig var løbet tilbage til Slottet for at gøre Allarm.

Og det var med den største Vanskelighed, at Forvalteren kunde faa samlet Mandskab nok til at trække af med Sprøjten og Vandvognen; saa forhippet havde man været paa at komme betids ned til Straahytten og faa hørt sin Part af Skrigene. Og dog kom de fleste for silde.

Soldaterne tog fat om Kanonernes Hjul for at skure dem frem og skaane de asende Heste, og op bag Kroen slaebte Vognparkens vanrogtede Dyr nye Saarede. Det var en Vogn med haardt Kvaestede. Der maatte skaffes Plads. De kunde ikke bringes videre. De Naermeste stansede ved Skrigene, da de Saarede bragtes op ad Skolens Trappe. En Laege fulgte.

Han trykkede sit hede Hoved ned mod Skrivebordets Kant og satte sig et Øjeblik paa Stolen. Saa lod han sig langsomt glide ned paa Tæppet og laa og krammede om Sofaens Ben. Han syntes, han slugte Skrigene, Dødsangsten ophobede i hans Bryst. Og hvis han nu opgav det, hvor skulde han saa gaa hen? hvis han nu ikke turde? hvis han kastede Byrden fra sig?

Men Vejret overdøvede dem, det lykkedes dem ingensinde at gøre sig bemærket, og som Lanternerne forsvandt, forstummede Skrigene og slettedes Haabet atter ud.

Men i næste Nu laa hun paa Manegens Bark med Hjernen knust mod en af Portens Stolper. Blind og sanseløs af det vilde Løb, af Slagene og Skrigene var Castor snublet over Fru Monas Hat og havde slynget hende af Sadelen og ind mod Stolpens Kant. Saaledes befriede Døden Mona Lisa, Kvinden med de stærke Sanser og det fredløse Hjerte ... Solen skinnede, Fuglene sang, og Blomsterne duftede ...

Armene faldt ned. Han lyttede til Bruset af Stimmelen og Skrigene, der døde bort indtil der var stille. Saa rejste han sig. Hans Ansigt var stift og gult som et Ligs. Han saá Løverne, der listede rundt om Battys Lig, og staaende foran Buret affyrede han to Skud og aabnede Døren. Løverne gned sig skulende langs med Stængerne, og lempeligt løftede Giovanni Liget ud.