United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det gav et Stød i hende af Ubehag, da hun saa Forvalteren. Og Tyrk viste Tænder og knurrede. Goddag, Hans Henriksen, sagde Frøkenen venligt og standsede foran ham Hvordan lever De ? Hans rødmede. Han havde ikke set nogen af Familien Uldahl siden Joachims Død.
Og havde haft Onkel Joachims Elfenbensstok! mumlede Frantz Ja, den Historie kender vi! Isidor Seemann, der stadig forholdt sig tavs, stjal sig til igen at betragte sine Slægtninges Ansigter: Nils's, der før under Søvnen havde set slapt og træt, næsten forpint ud, var nu, da han var vaagen og i Aande, livligt nok; og de store, vandblaa, upaalidelige Øjne lyste ondt.
Fordi Godsejeren ikke vilde se dem, lød det kort Og Frøknerne maa heller ikke gerne blive der ret længe; Godsejeren kan ikke taale det. Fra Dagligstuerne naaede man gennem Spisestuen ud i en lang, skummel Korridor med mange Døre. Paa en Bastmaatte udenfor én af dem laa Rinaldo, Onkel Joachims gamle Hønsehund. Den var saa gammel, at det ikke længere gav nogen Lyd, naar den gøede.
Man gav sig til at tale om Joachims Testamente. Hvordan mon han havde fordelt Formuen? Pompadour og hendes tre Lømler var naturligvis blevet godt betænkt; men der var nok at tage af. Man anslog den Gamles Efterladenskaber til godt tre Hundrede Tusind Kroner foruden Gaard og Gods. Men her sidder vi og vrøvler, udbrød saa Hofjægermesteren Du er jo hans juridiske Konsulent, Isidor.
Det var Frederikke, der havde spurgt. Og nu sagde Charlotte som Svar paa Sofies Spørgsmaal: Næi, fattige er vi ikke. Vi har jo Onkel Joachims Penge; og dem kan Far ikke røre, siger din himmelske Isidor. Frøken Sofie krøb længere ned i Stolen og sendte Søsteren et sygt Blik: Hvor kunde hun dog nænne at være saa ond!
Hun satte sig tavs og lukket i Onkel Joachims Lænestol bag Pengeskabet. Sønnen tog Plads i Sofaen ... Gaardens Lyde hørtes tydelig i Stilheden. Kan der snart gaa Hul paa Dig! fôr Hans paa én Gang op, saa nervøs blev han af at sidde der og vente paa, hvad der skulde komme.
Han larmede videre. Stokken skulde findes! Det manglede bare, at de ogsaa skulde snyde ham for den ! Han gennemsøgte Havestuen og Spisestuen og de tilstødende Værelser. Den var der ikke. Og han kom ud i den lange, halvmørke Gang, hvor gamle Rinaldo laa foran Joachims Dør. Hunden løftede Hovedet og gøede. Men ikke en Lyd hørtes.
Ingen andre maa! Jeg vil ikke ha' det! Hun var blevet ganske bleg af Ophidselse. Naa, naa, godt Ord igen ...! sagde Fru Karen forbløffet Men det var det, jeg vilde sige, fortsatte hun saa véd Du, om Isidor har med Onkel Joachims Affærer at gøre? Man siger det. Rositta var atter blevet rolig: Saa e? sagde hun Ja, jeg er ikke inde i min Mands Forretningssager. Er han hjemme?
Dagens Ord