United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gid Tilliden ikke maa blive gjort til Skamme, gid Modet maa blive lonnet, og gid mit naeste Budskab maa lyde: Sejr. Jeg haaber det, vi haabe det alle ; men Afgorelsen ligger i Guds Haand". Provsten holdt inde og lagde Avisen ned paa sit Knae, men Kapellanen sagde med vidtopspilede Ojne: -Ja, Gud vil vaage over sit Danmark.
Tine laa ned paa Knae med Hovedet mod Fruens Brev. Hun maerkede noget varmt mod sine Haender: det var Ajax og Hektor, som havde lagt sig paa Taeppet. De slikkede hendes Haand. Det var Hans Hojaervaerdighed Biskoppens Vogn, som kom frem for Skolen. Han vilde blot se til gamle Bolling.
Men ingen hilste Godaften ved Husenes lukkede Dore. Saa halsede Ajax og saa Hektor. De lob frem ad Vejen. De fulgte et Spor og lob atter tilbage ind over Marken mod den naermeste Gaard. De sprang tilbage op ad Tine og goede. Hun vendte om og fulgte dem; hun vidste ikke, at hun faldt i Knae som en Haltende to Gange, mens hun gik. I Gaardsrummet var der ingen; stille loftede hun Dorklinken.
-Naa, sagde hun, nu sidder da hele Familien Vagt. Der var kommet et nyt Billede op ved Siden af Fru Bergs over Sengen: det var Herluf, der sad paa Skovriderens Knae. Men Tinka blev ikke laenge i Ro hun horte, Lovenhjelm var inde hos Tine i Spisekammeret. Den rogede Skinke skulde ned fra Loftet, og Tinka satte op ad Trappen med Lieutenanten i Haelene.
Mens Modre, med Born ved deres Knae, kun blev ved at graede stille.
Hun gik ud i Bryggersgangen gennem Borgestuen og aabnede Doren til Pigekamret. Den store Dobbeltseng var tom. Tine kastede sig pludselig paa Knae ned paa Stengulvet, og, med Hovedet boret ned i den snavsede, forkrollede, misbrugte Seng, hulkede hun fortvivlet. Bryggersdorene klaprede stadigen, hid og did, paa deres villige Haengsler.
Lieutenanten blev ved at fortaelle i Virkeligheden havde han ligget i Nr. 10, hvor der i Dognets Lob var faldet to Granater : -Hedt var'et, sagde han, men man vaenner sig jo til Ilden. Han strakte Benene frem for sig og foer fort med Snakken, mens han, som i Tanker, forte Tines slappe Haand ind mod sit Knae. Saa De de Dode? spurgte Tine kun og flyttede sig ikke.
Lieutenant saa de alle lo himmelhojt, Tine ogsaa; Majoren gik bort fra Themaet "sine Dotre" og lagde Haanden over paa Bergs Knae, der sad ved hans Side: -Niedelich, niedelich, sagde han og fulgte med Ojnene Tine i det skinnende Forklaede ligesom Berg, der ikke tog Ojnene fra hende. Majoren brod op, og de andre fulgte. Der blev et Lob paa Trappen og en Stoj oppe i Gaestevaerelserne.
Herluf sad stille ved Faderens Knae og stirrede blot op paa Lysene. -Fa'er, nu er Julen ude, foer han op; der var kun de allersidste Lys tilbage, dem, han skulde puste ud. Men Sofie skulde ind at se det og alle de andre ogsaa: han lob ud og han hentede alle Folkene ind, lige til Hans Husmand. De hilste "Godaften" og blev staaende ved Doren i en Klump paa deres blaa Sokker.
Og Sten, der sad midt i Stuen og uafladelig forte sin knyttede Haand ned mod sit store Knae, blev ved at sige: -Ja, vi skal slaa dem ned ja, vi skal slaa dem ned.
Dagens Ord