United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !


Johanne havde ganske rigtig faaet sit Anfald. Hun løftede sirligt op i Skørterne og begyndte at synge en lille munter Melodi og dansede dertil. Hendes Øjne skinnede i Skæret fra Maanen; hun var lutter Smil og Glæde; Livet syntes hende frydefuldt; Spat-Marie stod hjælpeløs og saa til. Snart maatte hun le af Johannes sære Dans; og snart græd hun.

Spat-Marie humpede rundt med sin Alexandra i en værkbruden Barnevogn med Gummihjul. Pigen var emballeret i Puder og Sjaler; og kun hendes forfærdelige Svinetryne saas uophørlig gnaskende Bagværk i sig. Naar den ene Bolle var fortæret, hylede hun op og slog om sig, indtil hun fik den næste. Moderen rev bogstavelig talt Hvedebrødet ud af Hænderne paa de omstaaende Børn for at fylde det i Datteren.

Saaledes gik det ogsaa hjemme til Hverdag med Føden. Alexandras to smaa Brødre Anders og Nils Peter, og Lig-Johannes Juliane holdt sig derfor i Dag klogelig uden for Skudvidde ... Spat-Marie, der længe havde kigget langøjet efter Fru Line, drejede nu Vognen med Datteren resolut i Vejen for hende: ... 'da a! hilste hun katteslesk ja vi maa da ri'nok osse hilse paa Fruen.

Da standsede Spat-Marie pludselig sin Gang; og med de smaa vaade Øjne hævet mod Maanen sagde hun, og det kom dybt fra hendes Moderhjerte: Véd I hvad, Maren og Johanne, sagde hun Vorherre kunde for saa evig vist gerne ha' beholdt de to andre ... men Alexandra vil jeg aldrig ophøre og takke ham for i hans blaa Himmel!

Og var hun ædru en Dag, blev hun syg og laa hen med Opkastninger. Selv Spat-Marie tog Forargelse af hendes Levned og slog Kors for sig og Alexandra, naar hun hørte Johanne lamentere med sine Mandfolk ved Siden af. Marie havde endogsaa engang sendt sin Mand ind for at paatale Spektaklet.

Og de trampede nu begge løs, saa at Spat-Marie gav sig til at dundre i Væggen. Johanne knugede Datterens Haand, saa at Barnet var ved at skrige: Hør! hviskede hun stiv af Angest. Det er bare Marie her ved Siden af, Mor ... Og de travede videre ...

I hver Landsby, de kom igennem, fôr Hundene halsende ud af Døre og Porte ved Spektaklet, og Karlfolk og Fruentimmer raabte de tre Madammer an og gjorde Halløj. Men Kællingerne klaskede sig bare gemytlig paa Bagen og gik videre. Spat-Marie var lille, firkantet og halt. Maren Ørentvist lang og duknakket.

Det var fra først af de andre Koner i Familiehuset, Spat-Marie og Maren Ørentvist, der havde sat i Johanne, at hun absolut burde forlange Halvdelen af de Penge udbetalt, som hendes Mand i sin Tid havde faaet af Nils Uldahl for at gifte sig med hende. De paastod, at hendes Ære ligefrem krævede det.

Uden for »Familiehuset« stod Spat-Marie og Maren Ørentvist og fløj i Blæsten: Der er di fra Gaarden ! sagde Marie Se Tyrken ! Hun og Maren havde baaret Pigen Alexandra om i af Gavlen. Skiftingen skulde gerne ud et Par Gange om Dagen, hvordan Vejret saa var, havde Doktoren sagt. Og nu sad hun i sin Stol indbyldtet i Dyner og Klæder.

Spat-Marie, Maren Ørentvist og Johanne Læg-Dig-ned, eller Lig-Johanne havde været til Pæremarked i Kværkeby og kom nu vandrende ad Landevejen for hjemgaaende. De talte og lo og grinede, saa det klang over Markerne. Især var det Johanne, der var ved Humør; hun dansede sommetider og sang og sparkede op i Skørterne, saa at de to andre var ved at af Latter; hun havde faaet hældt godt paa Dunken.