Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
-Skal vi, sagde Karl og bukkede. Han tog Frøken Friis. Ida sang med. Det var som hendes Stemme førte de andres, i en større Glæde, og hun vidste det ikke selv. -Det er godt, sagde Qvam. Han og Frøken Helgesen svang sig forbi i Halvmørket som et Par store Skygger. Der gled Karl forbi, saa rank, med Frøken Friis.
Ubevægelig saá hun ud over alting, Stykke efter Stykke: nu var det paa Plads. Hun hørte ikke Frøken Friis og ikke, at hendes Ordstrøm pludselig standsede, følte kun, at hun var ene, et Nu, og løftede sine Hænder fra sit Skød da Frøken Friis kom frem i Sovekammerdøren. -Brandt, sagde hun, og hun udtalte Navnet i en Tone, som hun aldrig havde brugt: De véd, hvordan De vil ha'e det.
Kun Frøken Friis tog, fra en Lænestol lidt ude paa Gulvet, med Hænderne over Kors i sit Skød, et Overblik over Tingene og standsede Blikket ved Frilandsplanten paa Sybordet. -Det er da Boserups, sagde hun til Kjær: Gud, hvor det ligner hende i Prisen. Men Bordet er pænt. -Det er Ida, der har dækket det, sagde Frøken Kjær, der gik omkring til alle Mennesker og sagde: Det er Ida.
Det var Frøken Koch, Plejemoderen fra Kvinderne. -Ja, sagde Frøken Friis, der endelig var færdig og havde faaet fat i Kikkerten: jeg holder ikke af at lugte af Karbol udenfor Anstalten. -Godnat. Frøken Koch kom ind i Stuen og satte sig henne i Krogen med Hænderne mod sine Knæ ligesom et Mandfolk: -Maa man være her lidt? sagde hun.
Ida kom frem af Krogen ved Hjerteblomsten, hvor Frøken Friis lige til nu havde undersøgt den gule Kjole som en Art Fagmand, og hun tog Bakken med Glassene. -Er det Dem, der byder, sagde Karl saa underligt sagte og tog et Glas. Han blev staaende med sit Glas: -De er saa køn, sagde han med den samme Røst, og hun syntes, hun slet ikke kendte hans Stemme.
-Jeg hører, sagde Ida, bestandig med det samme Udtryk i sit Ansigt. Men Frøken Boserup sagde: -Frøken Brandt interesserer det vel ikke. Hun har jo "Bogen" ... Og hun slog den højre Haand ned mod sin flade Venstre.... -Ja, den kender Boserup, sagde Frøken Friis til Krohn.
-Ja, sagde Ida og saá ind i hans Ansigt, hvis Læber var aabne som en Maskes og Portørerne vendte sig og slæbte Kroppen videre. Inde paa den gode Gang stod Celledørene aabne og Patienterne blundede stille i deres Senge. I Spisestuen sad Frøken Friis, der havde Friaften og skulde i Theatret, med Kikkerten foran sig paa Bordet, og knappede Handsker: -Aa, sagde hun: dér har vi "Jomfruen" ...
Qvam skubbede til Josefine, der var kommen lidt frem for at se Plejemoderen svinge sig. -Det er nu dejligt, sagde Frøken Helgesen, da de havde standset. Der var ingen, der sang, uden Frøken Kjær og nu Frøken Friis, da Eichbaum havde sluppet hende. -Kom, sagde Karl, og Ida fulgte ham. De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Mørket. Frøken Kjær, der stadig sad paa Puffen, sang sagtere.
Frøken Krohn og Frøken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende, sagde: -Uha, ja, nu skal man til at tænke paa Vintertøjet. Og de begyndte at tale om Hatte. -Jeg laver mine selv, sagde Frøken Helgesen bag Maskinen. Saa kom der en stor Kvindefigur frem i Døren: -Her stinker fint, sagde hun og førte en hvid Haand op til en bred Næse, mens hun saá til Frøken Friis.
De køber »færdigt« man køber færdigt ... Hvad skal man saa gi' de unge Døtre at bestille ... Vil De sige mig, hvad man skal give dem at bestille? Hr. Ekberg tav og ventede med aaben Mund paa, hvad Fru Friis vilde give dem at bestille.
Dagens Ord
Andre Ser