United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og han svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I have set og hørt: Blinde se, lamme , spedalske renses, døve høre, døde stå op, Evangeliet forkyndes for fattige; og salig er den, som ikke forarges mig." Men da Johannes's Sendebud vare gåede bort, begyndte han at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue?

Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale." I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem: "Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.

-Ja, nikkede den døve med sit mærkelige, bestandig uforstaaende Udtryk: Underligt. De to Damer gik tilbage og lukkede Vinduet. ... Sværmen dernede var borte. Den skyllede ned gennem Østergade ud paa Kongens Nytorv og skiltes. Og lidt efter lidt blev der stille i alle Gader og i alle Gyder. Kun en enkelt Fodgænger gled forbi »Hesten«, hvor Banditerne blundede paa Bænkene.

Og Jesus svarede og sagde til dem: "Går hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se: blinde se, og lamme , spedalske renses, og døve høre, og døde stå op, og Evangeliet forkyndes for fattige; og salig er den, som ikke forarges mig." Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?

»Lad det nu staakommanderede Greven. »Jeg finder det uhyre sandsynligt, at Deres Frue i Stedet for at være bunden paa Livstid til en fordrukken Mand har vovet et skæbnesvangert Skridt ...« »Hr. Campnell !« »Og jeg finder det ret mistænkeligt, at De efter at have holdt Deres Hustrus Forsvinden hemmelig en hel Uge, prøver at døve Deres Samvittighed i Alkohol«. Majendie tøvede. »Hr.

Der gik aldrig en Dag, uden at hun saarede mig da jeg var lille, var det ikke blot med Ord; hun plejede at knibe mig og slaa mig paa Ørene, til Doktor Garrison sagde, at jeg kunde blive døv, saa holdt hun op, for hun sagde, at døve Mennesker var en Plage, og hun kunde ikke holde dem ud.

Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror." Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!" Men da Jesus , at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"

Varer det altfor længe, taber man til Slutning Taalmodigheden. "Au vote, au vote!" lyder det i Kor fra alle Ender og Kanter af Salen. Præsidenten farer op; han slaar et, to Slag paa Klokken, men Utaalmodighedskorets Bølger voxer kun højere derved. Han bliver heftigere, han kimer; den store, skingrende Allarmklokke gjør et Spektakel, saa almindelige Ører er lige ved at blive døve.

Jeg har lovet, at Véronique skal staa udenfor Døren, naar jeg har Besøg." "Naa, saa det er han bange for. Det er meget rimeligt, at han vil faa Ret, siden jeg er i London," sagde Lord Robert. "Men hvor véd De," begyndte jeg med en spørgende, alvorlig Mine, "hvor kan De vide, om jeg vil høre paa Dem? De kan ikke blive ved med at tale til døve Folk, vel?" "Er De døv?" spurgte han.

Mikkel vendte sig og lænede Armene mod det kolde Tag. Susanna! tænkte han. Susanna. Og hans Hu var saa blød, at alle stumme og livløse Ting rundt om syntes at faa Aande og Hjærte. De døve Huse holdt sig stille men udtrykte idel Godhed, Stjærnerne glippede bevæget.