United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Sannæs, naa det var en underlig, teoretisk Rolle, men sæt Dem, kære Ven, og lad os tale om Tingen," Professoren skød en Stol hen til William og satte sig selv i en anden. "Véd De nu ogsaa, hvad De gør?" sagde han saa og lagde sin Haand deltagende paa Williams Knæ, "at være Skuespiller, unge Ven, det er den sørgeligste Bane i Verden."

"Og Stemmen var jo dejlig." fortsatte han, efter at Rørelsen havde sat sig lidt. "Det var jo et pragtfuldt Organ." William blev rød. "Ja, Hr. Professor ..." "Har De nogen Rolle med Dem, min unge Ven, for jeg maa naturligvis høre Dem." "Jeg har taget Sannæs med," sagde William.

"Naa" Professoren studerede sine Negle "men det er en svær Rolle, min unge Ven, og man kan ikke raade til at debutere i den." "Jeg havde tænkt at debutere i Sannæs." "Det er sandt, Sannæs men De sagde jo, De havde Bogen med. Lad mig saa høre den da." Professoren fik Bogen, gav sig til at rode paa kryds og paa tværs efter Scenen med Valborg, skubbede Brillerne, saá op og saá ned.

William nikkede, og der blev en Pause. William tænkte, at Professoren var blevet en meget gammel Mand. "Naa, saa De har læst Sannæs hvilke andre Roller har De tænkt Dem at spille?" "Jeg véd ikke, om Professoren kender Lucien." "Lucien" Professoren gned sin Pande og tænkte sig om "Lucien ja, min Ven, jeg er en gammel Mand" et let Spor af Rørelse "nej, nej, jeg husker den ikke."